"Star Wars"-forfatter rebooter måske 80'er-filmen "The Last Starfighter"

"Rogue One"-manuskriptforfatter har luftet nogle ret interessante ledetråde på Twitter.

#GreetingsStarfighter

Reboots, remakes og fortsættelser. Det er åbenbart en trend, der varer ved lidt endnu. I kølvandet på nyheden om en filmatisering af sci-fi-romanen "Armada" skrevet af forfatteren af "Ready Player One" kommer nu nyheden om en kommende reboot af 80'er-filmen "The Last Starfighter".

Taget i betragtning af hvor meget historie i "Armada" minder om fortællingen i "The Last Starfighter", er det ganske sigende, at nyhederne følger hinanden så tæt.

Gary Whitta, der især er kendt som en af forfatterne på "Rogue One: A Star Wars Story", har tilsyneladende et nyt projekt i støbeskeen. På Twitter har han offentliggjort konceptbilleder fra sit kommende projekt, hvor det er tydeligt, at inspirationen kommer fra "The Last Starfighter", og med brugen af hashtagget #GreetingsStarfighter er der vist ingen tvivl.

Gary Whitta har tidligere ytret ønske om at lave en ny "The Last Starfighter", og nu ser det ud til, at hans drøm går i opfyldelse.

Om det så skal ende med at blive en fortsættelse af den oprindelige film, eller om han ønsker at lave en rebootmå vi vente med at få opklaret. Ligeledes skal det blive spændende at se, om det skal blive "Armada" eller "The Last Starfighter", som ender med at løbe med mest omtale. Én ting er i hvert fald sikkert: Fans af 80'er-popkultur og rumkrige har en hel del i vente.

Kommentarer

"Star Wars"-forfatter rebooter måske 80'er-filmen "The Last Starfighter"

  • ★★★★★★0

    The Last Starfigter er sådan en ret dum 80’er film:) Den er måske underholdende, men nok mest hvis man er vild med tiden OG fjollede ungdomsfilm med sci-fic komedie tillæg. 

    Mener i øvrigt at huske at den var “banebrydende” grundet dens brug af det vi i dag kalder cgi.

    T. Nielsen 6-04-18 17:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen