Stellan Skarsgård slutter sig til "Star Wars"-spin-off

Den garvede skuespiller slutter sig til serien om Cassian Andor fra "Rogue One: A Star Wars Story".

Ifølge Variety er svenske Stellan Skarsgård tæt på at få en endnu unavngiven rolle i den kommende "Star Wars"-serie om oprørssoldaten Cassian Andor fra "Rogue One: A Star Wars Story". Det samme er den relativt ukendte skuespiller Kyle Soller, der blandt andet har medvirket i HBO-filmen "Brexit".

Skarsgård har for nyligt optrådt i den kritikerroste miniserie "Chernobyl", og han medvirker desuden i Denis Villeneuves længe ventede "Dune", der efter planen får biografpremiere i december.

D'herrer Skarsgård og Soller slutter sig til Diego Luna, der gentager rollen som Cassian Andor i den nye "Rogue One"-spin-off, som efter sigende bliver en spion-thriller-serie i tiden omkring oprørsalliancens opståen.

Serien er sat til at udkomme på Disney+, men præcis hvornår vides endnu ikke. 

Kommentarer

Stellan Skarsgård slutter sig til "Star Wars"-spin-off

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen