Den tror jeg lige jeg springer over... Det vil overraske mig meget, hvis den indeholder noget der kritiserer herren..
Stor dokumentarfilm om Peter Schmeichel på vej
Nu får vi snart historien om en af verdens bedste fodboldmålmænd gennem tiderne.
Et af fodboldens helt store ikoner får snart sit fascinerende liv oprullet i dokumentarfilmen "Schmeichel".
Peter Schmeichel er en af de mest beundrede, hyldede og vindende danske fodboldspillere nogensinde. Den karismatiske målmands glorværdige karriere spændte over 22 år på absolut topplan. Her var han nøglespiller i først Brøndby og senere Manchester Uniteds bemærkelsesværdige succeser, der kulminerede i den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999.
Se også: Moovy TV til galla på "Den unge Zlatan"
På det danske landshold spillede Schmeichel ligeledes en altafgørende rolle i triumfen ved EM i 1992, og han har stadig landskamprekorden med 129 kampe i rødt og hvidt.
I 1992 og 1993 blev den garderhøje keeper kåret som verdens bedste på sit felt, så det er altså mildt sagt en imponerende karriere, der ligger til grund for den kommende dokumentarfilm.
Projektet instrueres af Owen Davies ("I Believe in Miracles"), og "Schmeichel" ventes at udkomme engang i 2024.