Taissa Farmiga vender tilbage i "The Nun 2"

Den dæmoniske nonne fra "The Conjuring"-universet vender tilbage i 2023.

"The Nun" fra 2018 indtjente hele 365 mio. dollars på verdensplan og blev dermed den mest indbringende film inden for det gyser-univers, der begyndte med "The Conjuring" – eller "Nattens dæmoner" på dansk – tilbage i 2013.

Universet tæller også filmene om dæmon-dukken Annabelle og "The Curse of La Llorona", så der er altså efterhånden tale om en velvoksen franchise, der indtil videre sammenlagt tæller 8 horror-film.

Se også: Moovy TV til dæmonisk gallapremiere!

En fortsættelse til "The Nun" har længe været i støbeskeen, og nu er det kommet frem, at Taissa Farmiga vender tilbage i rollen som nonnen Søster Irene i "The Nun 2". Hun slutter sig dermed til bl.a. Storm Reid ("The Suicide Squad"), og i instruktørstolen finder vi Michael Chaves, der stod bag kameraet på den tredje "The Conjuring"-film med undertitlen "The Devil Made Me Do It" fra 2021. 

"The Nun 2" finder sted i 1956 – fire år efter originalen. Handlingen er flyttet fra Rumænien til Frankrig, hvor Søster Irene endnu en gang må tage kampen op mod den skrækindjagende dæmon Valak, der naturligvis er på spil igen.

"The Nun 2" får amerikansk biografpremiere den 8. september 2023, og filmen udkommer formentlig nogenlunde samtidigt herhjemme.

Kommentarer

Taissa Farmiga vender tilbage i "The Nun 2"

  • ★★★★★0

    Super nyhed at der nu endelig kommer gang i "The Conjuring" universet igen. Jeg var ret vild med den første "The Nun", så glæder mig til den næste i rækken.

    Der er nemlig stadig masser af potentiale og bizarre karakterer tilbage at bygge videre på eller lave deres egen solo-film med - bare tænk på alle de monstre/dæmoner der var fanget i The Warrens kælder i "Annabelle Comes Home".

    Så jeg krydser fingre for, at "The Nun 2" kan blive en succes så flere film i dette sammenflettede horror-univers følger efter. Der har i den forbindelse også være tale om, at der måske ville blive lavet film med både The Bride, The Samurai og The Crooked Man karakterene. 

    NightHawk 6-10-22 14:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen