Tarantinos kommende 1969'er-film bliver - næsten - det rene "Pulp Fiction"

Filmen med Leonardo DiCaprio og Brad Pitt foregår i det nye Hollywood og hippierevolutionens storhedstid.

"Probably the closest to 'Pulp Fiction' that I have done." Det var ordene, der flød fra Quentin Tarantinos mund, da han mandag indtog scenen sammen med Leonardo DiCaprio i Caesar's Palace, hvor de to herrer talte om deres nye projekt.

Filmen, der tidligere var kendt under titlen "Once Upon a Time in Hollywood", foregår i 1969 i det nye Hollywood og hippierevolutionens storhedstid. Det var i denne tid, at Charles Manson hærgede englenes by med sine rituelle seriemord.

DiCaprio skal spille overfor Brad Pitt, og de to skuespillere har begge samarbejdet med instruktøren før – DiCaprio i "Django Unchained" og Pitt i "Inglorious Basterds".

Gruppeformanden for Sony Pictures, Tom Rothman, har læst filmens manuskript og fortæller, at det er det bedste manuskript, han nogensinde har været så privilegeret at få lov at læse.

Således er der skabt hype omkring filme,n længe før den ser dagens lys, hvilket ikke er usædvanligt for Tarantinos filmprojekter. Filmen ventes at få amerikansk premiere i august 2019, så filmelskere må væbne sig med en god portion tålmodighed.

Kommentarer

Tarantinos kommende 1969'er-film bliver - næsten - det rene "Pulp Fiction"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen