"The Crow"-remake starter optagelser til foråret

Instruktør Corin Hardy har netop indgået en aftale med Relativity Media, som sikrer remaket af kultfilmen "The Crow" fra 1994. Relativity har også sikret sig rettighederne til eventuelle fortsættelser og har foreløbig skudt omkring 7 mio. dollars i projektet. 

Den oprindelige film, som er baseret på en tegneserie af James O'Barr, fulgte Eric Draven, som efter at være blevet brutalt myrdet vendte tilbage for at hævne mordet på sig selv og sin forlovede. Ved sin side havde Draven en mystisk krage, som hjalp ham.

På trods af tragiske omstændigheder, hvor hovedrolleindehaveren Brandon Lee døde under optagelserne, blev filmen en succes og blev fulgt op af tre fortsættelser og en tv-serie. Tegneserieskaberen O'Barr har udtalt, at det nye manuskript er mere tro mod forlægget, end det var tilfældet med den første film. 

Corin Hardy debuterede fornylig med filmen "The Hallow" på Sundance Filmfestival, og filmen har foreløbig fået en god modtagelse, bl.a. har han fået en British Independent Film Award for bedste debuterende instruktør.

Kommentarer

"The Crow"-remake starter optagelser til foråret

  • ★★★★★0

    Lad os se om det bliver til noget. Det remake har godt nok været i støbeskeen længe med flere forskellige skuespillere og instruktører tilknyttet.

    Kruse10-11-15 15:12

  • ★★★★★0

    Når datoen for optagelser nu er sat, og pengene angiveligt fundet, synes jeg, at det virker meget mere realistisk nu end tidligere.

    Lars!10-11-15 15:19

  • 0

    Well...hvis det nu blev til noget, kunne det være et fornuftigt valg til et remake. Jeg så den originale her sidst, og Jøsses da, den er ikke ældet med ynde. Magen til melodramatisk, kitschet overspillet bras - min indre knægt skammede sig næsten over, at jeg engang kunne lide den!

    moulder66610-11-15 15:20

  • ★★★★★2

    @Riqon: Det virker skam også sandsynligt, men vi snakker stadigvæk om et selskab(Relativity Media), der for ganske kort tid siden begærede konkurs.

    Kruse10-11-15 15:41

  • ★★★★0

    Hvis et Remake, bliver bedre end diverse efterfølgere..

    Så: HAH!! Go ahead.

    EDIT:

    #moulder666: Så De finder (1) etteren; som værende en omgang prætentiøst/goth-wannabe/tude-makeup - skrammel? 

    Avra! Hvor er jeg stadig en tøs... (hvor ER 'min' sorte henne?)

    Gasivodo11-11-15 01:51

  • 0

    #Gasivodo Yup - pretty much. Selvom jeg nu stadig kan hygge mig en anelse over skurkene ("Fire it up! Fire it up!")og flere af actionscenerne er fornuftige nok.

    Jeg har dog ikke set nogle af efterfølgerne - men det er nok ikke helt skidt! :D

    Og jeg kender Dem selvfølgelig ikke, men jeg er klar på at drikke dus! ;-)

    moulder66611-11-15 09:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen