"The Dark Tower" får også hug af de danske anmeldere

Efter de negative amerikanske anmeldelser af Nikolaj Arcels "The Dark Tower" havde de danske anmeldere nok ikke tårn-høje forventninger, da de begav sig ind i biografens mørke.

Nu er anmeldelserne så landet, og ligesom internationalt giver de fleste af de danske filmkritikere også drøje hug til filmen.

Politikens anmelder giver to hjerter og kalder den for en af Matthew McConaugheys mest pinlige præstationer.

Både Ekstra Bladet og B.T. giver ligeledes fantasy-filmen to stjerner og skriver bl.a., at "De store armbevægelser og ditto ord bliver aldrig hjulpet på vej af noget, der bare minder om en god historie, for slet ikke at tale om en forklaring."

Jyllands-Posten og Berlingske sniger sig op på tre stjerner og beskriver filmen som rodet og svær at heppe på.

Også Moovy kaster tre stjerner efter Nikolaj Arcels film og skriver, at filmen er "blottet for den elegance, som den danske instruktør ellers er kendt for."

Kommentarer

"The Dark Tower" får også hug af de danske anmeldere

  • ★★1

    Per Juul Carlsen giver så medierne en lussing i sin anmeldelse - fantastisk!

    www.dr.dk/nyheder/kultur/film/anmeldelse-soenderbanket-film-er-bedre-end-sit-rygte

    Tiany17-08-17 19:15

  • ★★★★7

    Per Juul Carlsen giver så medierne en lussing i sin anmeldelse - fantastisk!

    www.dr.dk/nyheder/kultur/film/anmeldelse-soenderbanket-film-er-bedre-end-sit-rygte

    Som jeg skrev på Facebook, føler jeg til gengæld, at Carlsens smøre er noget ævl.

    Bedøm dog filmen og dens kvaliteter (og jeg finder den personligt himmelråbende ringe, og det har absolut NADA at gøre med mit forhold til Arcel, King eller min nabo) - ellers gør du jo netop det, som du beskylder andre for: at bedømme den på baggrund af noget fuldkommen eksternt i stedet for filmens eget væsen.

    The Insider17-08-17 19:23

  • ★★★★1

    Til trods for alle hug, så er jeg mærkeligt nok stadig interesseret i denne film. 

    Lars!17-08-17 19:44

  • ★★0

    Til trods for alle hug, så er jeg mærkeligt nok stadig interesseret i denne film. 

    Jeg har det lidt på samme måde.

    Jeg er næsten blevet MERE interesseret...

    HonoDelLoce17-08-17 20:11

  • ★★0

    Som jeg skrev på Facebook, føler jeg til gengæld, at Carlsens smøre er noget ævl.

    Bedøm dog filmen og dens kvaliteter (og jeg finder den personligt himmelråbende ringe, og det har absolut NADA at gøre med mit forhold til Arcel, King eller min nabo) - ellers gør du jo netop det, som du beskylder andre for: at bedømme den på baggrund af noget fuldkommen eksternt i stedet for filmens eget væsen.

    Jeg er principelt enig Johan. Det havde været bedre at Per havde brugt en egentlig artikel til at fremkomme med sine argumenter i stedet for en anmeldelse. Hvor han så af trods giver en bedre karakter end han egentlig normalt ville give.

    Men jeg synes han har en pointe i at medierne er for hurtige opsummere. Der er jo ingen danske anmeldere der vælger at rose en film, som samtlige medier allerede har erklæret at filmen er katastrofal og er flop. 

    Tiany17-08-17 20:49

  • ★★★2

    Der er jo ingen danske anmeldere der vælger at rose en film, som samtlige medier allerede har erklæret at filmen er katastrofal og er flop. 

    Med al respekt, dét vil jeg faktisk ikke give dig ret i. :) Og herhjemme synes jeg faktisk, at det kan være enormt polariseret. Selvom der er undtagelser, som bekræfter reglen, selvfølgeligt. Jeg kan nævne bl.a. "Fantastic Four" og "Battleship". ;)

    Dolphinfriendly17-08-17 21:04

  • ★★★★0

    Jeg er principelt enig Johan. Det havde været bedre at Per havde brugt en egentlig artikel til at fremkomme med sine argumenter i stedet for en anmeldelse. Hvor han så af trods giver en bedre karakter end han egentlig normalt ville give.

    Men jeg synes han har en pointe i at medierne er for hurtige opsummere. Der er jo ingen danske anmeldere der vælger at rose en film, som samtlige medier allerede har erklæret at filmen er katastrofal og er flop. 

    Jeg kan måske godt give ham ret i, at visse medier (herhjemme og i udlandet) har en tendens til at være "hurtige på aftrækkeren", men altså... sådan har jeg det med mange genrefilm, som jeg historisk set synes, at det danske anmelderkorps (groft generaliseret) har haft det svært med at anskue ordentligt. Derfor kunne jeg stadig aldrig drømme om at give stjerner baseret på mit indtryk af en gruppe menneskers overskrifter eller indstilling. Det gør jo ens bedømmelse totalt useriøs og til noget hypotetisk nonsens. Og samtidigt ville jeg heller aldrig gøre det, idet det simpelhen er (undskyld mig) vanvittigt arrogant at postulere, at ANDRE er forudintagede, og at ens egen mening derfor er den eneste "rene" og således "korrekte" bedømmelse.

    Og, som Nicki siger, er anmeldelserne ofte også enormt polariserede (Nicki kommer endda med et par gedigne eksempler - inklusive undertegnedes efterhånden berygtede "Battleship"-bedømmelse :) ). Og der har jo heller ikke været nogen anmeldere, der har dømt filmen ude på forhånd - han citerer nogle overskrifter hos unavngivne medier, der fortalte, at filmen er blevet nedsablet i udlandet. Og det er jo ikke blot 100% korrekt, det har da i dén grad også nyhedsværdi, når nu der er tale om en stor, dansk instruktør, der leverer sin første, store Hollywood-produktion. At de så opsummerer filmens dårlige modtagelse i korte overskrifter, kan jeg ikke hidse mig op over - det havde været noget andet, hvis de havde skrevet noget à l a "The Dark Tower får dårlig modtagelse i USA, derfor antager vi naturligvis, at den er vanvittigt elendig".

    Og der er samtidig noget på én gang pudsigt, parodaksalt og plat ved, at Carlsen ALDRIG havde skrevet dén anmeldelse eller kommet med de bemærkninger, hvis filmen var blevet instrueret af en svensker eller en rumæner. Så havde han været fløjtende ligeglad.

    The Insider17-08-17 21:52

  • 2

    Nu blev jeg simpelthen nødt til at læse den anmeldelse og jeg fatter bjælde.

    Så manden benytter en anmeldelse, hvor han nærmest ikke laver en anmeldelse og hans ganske få kommentarer til selve filmen nok ligger til en 2-3 stjerner...og så giver han den 4 stjerner i protest mod, at andre anmeldelser er for højtråbende, intetsigende og ikke dybdegående nok?

    Oh, irony, you marvellous bitch!

    moulder66618-08-17 10:36

    Amen.

    The Insider18-08-17 12:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen