Jaaaaah! Jeg glæder mig og forudbestilte Room full of Spoons for et par uger siden. :D
"The Disaster Artist" får omsider en premieredato
Tilbage i marts var der verdenspremiere på det autentiske komediedrama "The Disaster Artist" på den amerikanske filmfestival South by Southwest.
Filmen fik et stående bifald, og adskillige prominente kritikere skrev sågar efterfølgende, at filmen har gode chancer til næste års Oscar-uddeling.
Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at "The Disaster Artist" udkommer i de amerikanske biografer 1. december.
Filmselskaberne udgiver nemlig ofte de store Oscar-kandidater lige før nytår for at sikre, at de står tydeligt i erindringen hos det amerikanske filmakademis medlemmer, når de nominerede præstationer og produktioner udvælges i starten af kalenderåret.
What a story, Mark!
Til gengæld er det noget overraskende, at en film, der handler om skabelsen af den måske værste film nogensinde, måske kan gå hen og vinde prisen for Bedste film under Oscar-showet.
"The Disaster Artist" beretter om skabelsen af Tommy Wiseaus notoriske makværk "The Room", som er blevet kaldt "'Citizen Kane' inden for dårlige film".
Skuespilleren Greg Sestero, der spillede en af filmens hovedroller, skrev den kritikerroste bog om filmens tilblivelse, som "The Disaster Artist" er baseret på.
James Franco har hovedrollen som Wiseau, og han har også instrueret filmen – lidt ligesom Wiseau både instruerede og spillede hovedrollen i "The Room". Manuskriptet til "The Disaster Artist" er forfattet af makkerparret Scott Neustadter og Michael H. Weber ("500 Days of Summer").
Francos lillebror, Dave, spiller Sestero, og foran kameraet finder vi også stjerner som Seth Rogen, Sharon Stone, Bryan Cranston, Melanie Griffith, Zac Efron, Josh Hutcherson, Jacki Weaver samt filminstruktørerne Judd Apatow og J.J. Abrams.
Wiseau har også en cameo i "The Disaster Artist", som endnu ikke har fået fastlagt en dansk premieredato.
Du kan se eller gense Moovy TV's videointerview med Greg "Mark" Sestero herunder: