
The Fockers vender tilbage: "Meet the Parents 4" på vej
The Fockers og svigermekanikken ser ud til at blive genforenet.
Robert De Niro og Ben Stiller er i tidlige forhandlinger om at vende tilbage til "Meet the..."-franchisen, der tog sin begyndelse i 2000 med "Meet the Parents" og blev efterfulgt af "Meet the Fockers i 2004 og "Little Fockers" i 2010.
Indtil videre skulle John Hamburg – som har forfattet de tidligere film – være på plads som manuskriptforfatter, men det vides endnu ikke, hvem der vil være at finde bag kameraet.
Se også: Bedste film med Ben Stiller?
I de tre første film havde Ben Stiller rollen som Greg Focker, der har et mildest talt anstrengt forhold til sin svigerfar, Jack, spillet af Robert De Niro. Teri Polo og Blythe Danner spillede hhv. Gregs og Jacks hustruer, og de er begge ligeledes i forhandlinger om at gentage deres roller.
Også Dustin Hoffman og Barbra Streisand kunne ses i nogle af filmene som Gregs forældre, men det er uvist, om de ligeledes vil vende tilbage.
De tre første film i franchisen var store succeser i biograferne og omsatte for i alt 1,13 milliarder dollars.