"The Invisible Man"-instruktør laver også "Wolfman"-reboot

Fra én opdateret monsterklassiker til en anden.

For nylig kom det frem, at Universal bryggede på en ny version af monsterklassikeren "The Wolf Man" – og at man allerede havde tilknyttet Ryan Gosling i titelrollen. Nu ser det ud til, at projektet også har sikret sig en instruktør.

Her er valget faldet på en kending i monstersammenhænge: Nemlig australske Leigh Whannell, som tidligere på året gav publikum et gys med sin opdaterede udgave af "The Invisible Man". Filmmageren er ligeledes manden bag sci-fi-hittet "Upgrade" og gyserfortsættelsen "Insidious: Chapter 3".

Læs også: Elisabeth Moss er frisk på at lave "The Invisible Man 2"

Whannell vil desuden give sit besyv med på projektets manuskript, der skal skrives af Lauren Schuker Blum og Rebecca Angelo. Filmens historie er blevet til på baggrund af et pitch af Ryan Gosling selv og er efter sigende inspireret af mørke krimifilm såsom "Nightcrawler".

Der er dog endnu ingen meldinger om, hvornår Whannells "Wolfman" forventes at hyle på alverdens biograflærreder.

Kommentarer

"The Invisible Man"-instruktør laver også "Wolfman"-reboot

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen