"The Mandalorian"-skuespiller: "The Rise of Skywalker" er den værste Star Wars-film nogensinde!

Filmen var værre end "The Phantom Menace" OG "The Last Jedi" tilsammen, mener skuespilleren.

Reaktionerne på "Star Wars: The Rise of Skywalker" har ikke just været overvældende, og nu melder en ny kritisk stemme sig til koret – og endda én, der har foden indenfor i Star Wars-universet.

Jake Cannavale, der spiller den aspirerende bounty hunter Toro Calican i afsnit 5 af "The Mandalorian", er bestemt ikke tilfreds. På Instagram skriver Cannavale – som efter eget udsagn har været kæmpe Star Wars-fan, siden han var barn:

"'Rise of Skywalker' var uden sammenligning den værste Star Wars-film. En absolut fucking fiasko. Den fik hele den nye trilogi til at fremstå fuldstændig meningsløs. Der var flere plothuller, end der var plot.... 'Rise of Skywalker' (åndsvag titel i øvrigt) var værre end 'Phantom Menace' OG 'Last Jedi' tilsammen."

Jake Cannavale er i øvrigt barnebarn af instruktøren Sidney Lumet og søn af skuespilleren Bobby Cannavale, der senest kunne ses som Skinny Razor i "The Irishman". Om Jake Cannavale får en lige så succesfuld karriere som sin familie, må tiden vise, men det kan synes tvivlsomt, at det bliver inden for Star Wars-franchisen...

Kommentarer

"The Mandalorian"-skuespiller: "The Rise of Skywalker" er den værste Star Wars-film nogensinde!

  • ★★★★★★0

    Bare vent til vores toplister, hvor vi KUN har Disney-film og selvfølgeligt forbud om Nolan og Villeneuve-titler!

    Haha 28 Nolan nyheder om dagen, om det så er farven på hans sokker, så tror jeg Big A falder til patten uden brok:D

    T. Nielsen22-12-19 19:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen