"The New Mutants" bliver tilsyneladende IKKE udskudt igen

Marvel-fans får omsider snart lov til at se den hyppigt udskudte superheltefilm.

På trods af at film bliver udskudt til højre og venstre for tiden på grund af COVID-19, så virker det til, at "The New Mutants", som de sidste to år har haft for vane at blive udskudt, endelig vil kunne ses i biograferne i USA fra og med den 28. august – og forhåbentligt her i Danmark fra og med den 3. september.

På trods af at Disney, som har købt filmselskabet 20th Century Fox og dermed overtaget "The New Mutants", har udskudt flere af deres store 2020-produktioner, så har de for nylig i en mail til USA's biografer understreget, at den længede ventede "X-Men"-spin-off vil lande i de amerikanske biografer den 28. august.

Læs også: "The New Mutants"-instruktør håner "X-Men: Dark Phoenix"

"The New Mutants" omhandler et nyt, ungt hold af mutanter fra "X-Men"-universet og skulle efter sigende have en mere horror-inspireret stemning. Filmens fortid har givet anledning til snak om, at filmen er forbandet, da der har været talrige forsinkelser på grund af reshoots og sidenhen på grund af COVID-19 og Disneys overtagelse af Fox.

Selvfølgelig er det stadig usikkert, hvordan det ender med at gå, da kun omkring en fjerdedel af USA's biografer er åbne igen. Dog virker det til, at Disney mener, at filmen netop nu kan hitte.

Filmen har bl.a. Maisie Williams fra "Game of Thrones" samt Anya Taylor-Joy fra "Split" og "Glass" på rollelisten og kan som sagt (forhåbentlig) ses i de danske biografer fra og med den 3. september.

Kommentarer

"The New Mutants" bliver tilsyneladende IKKE udskudt igen

  • ★★★0

    Selvfølgelig er det stadig usikkert, hvordan det ender med at gå, da kun omkring en fjerdedel af USA's biografer er åbne igen. Dog virker det til, at Disney mener, at filmen netop nu kan hitte.

    Og hvis den flopper, så kan de bruge det som undskyldning...

    HonoDelLoce13-08-20 15:17

  • ★★★★★★0

    Og hvis den flopper, så kan de bruge det som undskyldning...

    Hvorfor har de brug for en undskyldning hvis den flopper mener du?

    T. Nielsen13-08-20 15:22

  • ★★★0

    Hvorfor har de brug for en undskyldning hvis den flopper mener du?

    Hvis der er en ting, Hollywood har lært mig gennem årene, så er det da, at film-folk rigtigt godt kan lide at finde andre årsager end en films kvalitet til at forklare, hvis samme film er floppet...

    HonoDelLoce13-08-20 18:45

  • ★★★★★★0

    Hvis der er en ting, Hollywood har lært mig gennem årene, så er det da, at film-folk rigtigt godt kan lide at finde andre årsager end en films kvalitet til at forklare, hvis samme film er floppet...

    Det er selvfølgelig rigtigt nok, selv om jeg ofte synes det mere er den enkelte filmskaber/skuespiller end selve selskaberne. Eller synes i hvert fald jeg oftere støder på dette.

    T. Nielsen13-08-20 18:53

  • ★★★0

    Det er selvfølgelig rigtigt nok, selv om jeg ofte synes det mere er den enkelte filmskaber/skuespiller end selve selskaberne. Eller synes i hvert fald jeg oftere støder på dette.

    Jo jo, det har du ret i, det er da sjældent selskabet som sådan :-)

    HonoDelLoce13-08-20 18:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen