"The Predator" byder på genmodificerede predators

Noget tyder på, at DNA-modifikation er det nye sort.

Det har været småt med oplysninger om Shane Blacks kommende "Predator"-film. Derfor har der selvsagt været meget gætværk i forbindelse med plot og handling, men nu er der endelig løftet lidt af sløret.

Filmens handling kommer til at udspille sig i en amerikansk forstad og rykker altså både væk fra et jungle-scenarie og Los Angeles' storbymiljø, som vi så i henholdsvis "Predator" og "Predator 2 – Rovdyret". Derudover forlyder det nu, at den stolte jægerrace Yautja – som er rumvæsenets officielle navn – har opgraderet sig selv ved at genmodificere deres DNA med DNA fra andre arter. Præcis hvilke arter ved vi ikke endnu.

Genmodifikation kontra æreskodeks

Hvis det lyder bekendt, så er det sikkert, fordi det lyder en hel del som den samme vej, som "Jurassic Park"-franchisen valgte med "Jurassic World" og den kommende "Jurassic World: Fallen Kingdom".

Jægerne i "Predator"-filmene har ellers tidligere været kendt for at holde et benhårdt æreskodeks og tage jagten meget seriøst, så det kan virke noget forbavsende, at de ligefrem forsøger at "snyde" sig til bedre resultater. Én ting er sikkert: Det er uden tvivl en retning, som kommer til at dele vandene hos filmenes store fanbase.

"The Predator" begynder jagten i biograferne til september.

Kommentarer

"The Predator" byder på genmodificerede predators

  • 0

    Hmm lyder ikke umiddelbart godt. Men noget nyt skal der vel ske - interessant at se om Shane Black kan få genskabt noget af den gamle spænding. Men som for Alienfiguren bliver det sværere og sværere for hver gang der laves en efterfølger om noget, hvor netop uvisheden er filmens præmis.

    Gormanden29-04-18 18:42

  • 0

    I have a bad feeling about this. 

    Batsy29-04-18 19:01

  • ★★★★★0

    Det skal nok blive.....tja.....

    T. Nielsen29-04-18 19:47

  • ★★★★0

    Hov hov, husk nu Iron Man 3. 

    Riqon29-04-18 21:04

  • 0

    Hov hov, husk nu Iron Man 3. 

    Synes nu folk er virkelig hårde mod Iron man 3, pga det med The Mandarin, synes den var vældig underholdene og nød hvert minut. Trailerne snød måske også rimlig meget, og det var et "modigt" valg, men det måske bare mig.

    Synes nu ellers The Nice guys og Kiss Kiss bang bang er fremragende og sjove film. 

    Batsy 2-05-18 23:32

  • ★★★★0

    Synes nu folk er virkelig hårde mod Iron man 3, pga det med The Mandarin, synes den var vældig underholdene og nød hvert minut. Trailerne snød måske også rimlig meget, og det var et "modigt" valg, men det måske bare mig.

    Synes nu ellers The Nice guys og Kiss Kiss bang bang er fremragende og sjove film. 

    Ja, skal man nu være lidt optimistisk, så er sidstnævnte selvfølgelig de rette at fremhæve :) 

    Riqon 3-05-18 09:28

  • ★★★0

    Det er lidt for tidligt at konkludere noget. Umiddelbart en film jeg sætter lidt på ‘standby’. Kan på den ene side ikke se Shane for mig som instruktør på Predator, men samtidig kan det også blive en frisk oplevelse med hans touch. Én god Predator film, så oddsene er sgu ikke gode. 

    Babo 3-05-18 10:44

  • ★★★★0

    Jeg er totalt frisk. Black er en glimrende instruktør og med hans fortid i franchisen, tror jeg at han har en god føling med hvad der fungerer og ikke fungerer.

    Bruno 3-05-18 10:36

  • ★★★0

    Jeg glæder mig blot til at se hvilket Christmas spin filmen vil få :)

    Elwood 3-05-18 10:50

  • ★★★0

    For mig falder det lidt tilbage på tonen. Kiss Kiss Bang Bang og Nice Guys trækker op, men de er også meget beslægtet. Bare det ikke bliver Terminator 3’ish. Men hvorfor hive Shane ind in the first place, hvis man ikke indkluderer hans varemærke(r) som humor - og jeg synes ikke Predator umiddelbart skal være sjov. Men igen, for tidligt at fælde dommen, det kan være en hel anden type film for Shane. 

    Babo 3-05-18 10:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen