"The Predator"-forfatter er utilfreds med filmens slutning

Man overvejede åbenbart også at smide "Alien"-heltinden Ellen Ripley ind i filmens sidste scene!

Advarsel: "The Preator"-spoilers forekommer herunder

Sidste år udkom den sjette(!) film med de langhårede, bidske predator-bæster, "The Predator", i biografen. Filmen klarede sig nogenlunde finansielt, og her på Moovy kastede vi 4 stjerner efter sci-fi-actionbraget, men visse fans var ude med riven.

Se også: Predator vs. Beverly Hills 90210 - se "The Predator"-instruktørens reaktion på vores video!

Det samme er nu filmens ene manuskriptforfatter, Fred Dekker, der skrev drejebogen sammen med filmens instruktør: Shane Black.

Ovenpå en række test-visninger af filmen, hvor tilskuerne ikke just var ellevilde, valgte filmselskabet at bestille en helt ny slutning, hvor filmens soldaterkammerater bekæmper en slags "super-predator" ude i en skov. Derefter finder soldaterne en avanceret "superdragt", som formentlig skal bruges af heltene i en potentiel fortsættelse.

Oprindeligt sluttede filmen med, at soldaterne slog sig sammen med et par "almindelige" predators i kampen mod det ekstra store, onde rumvæsen.

Se også: Mareridtet før jul: "The Predator Holiday Special" byder på grin, gys og gru!

Og på Facebook skriver Dekker: "Ærlig talt har jeg flere problemer med filmen (jeg hader også superdragt-slutningen!), men jeg brugte tre år af mit liv på den film, og når den så bliver slagtet af spydige fans, som slet ikke aner, hvor svært det er at lave film, jamen... så gør det ondt."

Dekker beskylder også kritiske fans for at være "så sammenflettede med de ting, som de elskede som børn, at de føler sig forrådte, når man forsøger at gøre noget nyt med de ting."

I øvrigt har flere online-medier afsløret, at adskillige alternative slutninger var på tegnebrættet – inklusive en, hvor Sigourney Weavers karakter fra "Alien"-filmene, Ellen Ripley, viser sig at være om bord på predator-rumskibet. Spøjst!

Herunder kan du i øvrigt se Moovy TV's eksklusive "The Predator"-interviews med Shane Black, Olivia Munn og Boyd Holbrook:

Kommentarer

"The Predator"-forfatter er utilfreds med filmens slutning

  • ★★★★0

    Det var da et surt opstød:-) Jeg husker egentlig ikke ret meget af slutningen, men jeg synes nu ikke at jeg finder filmen middelmådig pga den ikke giver mig det samme som i barndommen, for der fandtes Predator filmen slet ikke:-P

    T. Nielsen 7-01-19 08:38

  • ★★★0

    Jeg har aldrig forstået den der med ‘de aner ikke hvor svært det er at lave film’. Den har jeg nemlig hørt flere gange fra filmfolk, der er utilfredse med modtagelsen. Man ligger som man har redt. Og vi har lov til at ytre os om et dårligt stykke arbejde og det er sådan set gældende for alt erhverv. 

    Og:

    m.youtube.com/watch

    Babo 7-01-19 09:12

  • 0

    Kan filmen ikke lige komme på streaming, inden I afslører slutningen?

    Jøsses!

    Nickell 7-01-19 14:54

  • ★★★0

    Kan filmen ikke lige komme på streaming, inden I afslører slutningen?

    Jøsses!

    Der advares mod spoilers i toppen af nyheden :) derudover handler nyheden jo  - ud fra overskriften - netop om filmens slutning. 

    The Insider 7-01-19 15:35

  • ★★★1

    Den starter og ender med kæmpe bunke lort. 

    SPOILERS: 

    ups! Anden rækkefølge. 

    Babo 7-01-19 15:52

  • ★★★★1

    Den starter og ender med kæmpe bunke lort. 

    SPOILERS: 

    ups! Anden rækkefølge. 

    youtu.be/EL8e2ujXe8g

    T. Nielsen 7-01-19 16:14

  • ★★★1

    youtu.be/EL8e2ujXe8g

    m.youtube.com/watch

    Babo 7-01-19 16:17

  • ★★★★0

    Hehe;-p

    T. Nielsen 7-01-19 17:33

  • 0

    Jeg tror mere at det var studiet bag der lavede for mange forhindringer til at de kunne lave den film de egentligt ville have lavet, men på den anden side ser trailerene ud som om de på samme tid prøver at tage lige lovligt meget med fra den oprindelige Predator.

    Så jeg står nok lidt i hver lejr, men ja det er svært at lave den film du gerne vil lave, kontra den film studiet bag gerne vil have.

    eatit 8-01-19 11:02

  • 0

    Crap, den overså jeg...

    Nickell 8-01-19 11:07

  • 0

    Jeg er også utilfreds med filmens slutning. Og i øvrigt med det meste af, hvad der gik forud.

    evermind 8-01-19 12:22

  • 0

    Crap, den overså jeg...

    Det er nu også let at overse, når artiklen sejler rundt i syv forskellige kombinationer af fonte og formateringer i løbet af elleve linier. Det hjælper ikke just på læseligheden.

    T'hain 8-01-19 13:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen