En biopic-sequel... Er det sket før?

"The Social Network 2" måske på vej
Både manuskriptforfatteren og produceren bag filmen om Facebook er klar på en efterfølger.
Der var mange, der for 10 år siden rystede på hovedet, da det kom frem, at David Fincher ville lave en film om Facebook. "The Social Network" viste sig dog at være en særdeles veldrejet biopic (omend med en del kreative friheder) om Mark Zuckerberg og skabelsen af verdens største sociale netværk.
Manuskriptforfatteren bag, Aaron Sorkin, fortæller nu, at det er på tide med en 2'er, der ser på de mange ting, der er sket med Facebook, siden filmen udkom i 2010.
"Først og fremmest kender jeg meget mere til Facebook i 2005 end jeg gør i 2018, men jeg kender nok til at vide, at der bør laves en fortsættelse," siger Sorkin ifølge Cinemablend. Sorkin vandt i 2011 Oscar for sit manuskript til filmen.
Ifølge Sorkin har filmens producer, Scott Rudin, ligeledes flere gange spurgt ham, om det ikke er tid til en 2'er.