Tom Cruise og Emily Blunt genforenes i "Edge of Tomorrow 2"

Så er der godt nyt til fans af sci-fi-thrilleren "Edge of Tomorrow", der handlede om Major William Cage, spillet af Tom Cruise, og hans bestræbelser på at redde menneskeheden fra alien-angreb med hjælp fra Emily Blunts Rita Vrataski.

Cruises karakter genoplevede i bedste "Groundhog Day"-stil den samme dag igen og igen efter at være faldet på slagmarken i kampen mod de ubudne gæster.

Filmens instruktør, Doug Liman, afslører nu, at en fortsættelse er på vej, og at den sågar har en titel.

"Vi har en fantastisk historie! Den er utrolig! Den er meget bedre end den første film, og jeg elskede naturligvis den første film. Den får titlen 'Live Die Repeat and Repeat'. Tom [Cruise] er begejstret for den, og Emily Blunt er begejstret for den. Det store spørgsmål er så, hvornår vi laver den. Men det er ikke et måske, det er et hvornår," udtaler Liman med henvisning til, at Cruise og Blunt for øjeblikket har travlt med henholdsvis "Mission: Impossible 6" og "Mary Poppins Returns".

Samtidig siger Liman noget dristigt, at den nye film vil revolutionere måden, hvorpå man laver en fortsættelse...

Filmen har endnu ingen premieredato, men publikum skal nok forvente, at der går mindst et par år, før "Live Die Repeat and Repeat" rammer biograferne.

Kommentarer

Tom Cruise og Emily Blunt genforenes i "Edge of Tomorrow 2"

  • ★★★★0

    Dum titel, men det lyder sgu godt med filmen og jeg er med. Ser frem til Limans nye film, The Wall. 

    Babo 8-05-17 11:39

  • 0

    Så hellere en prequel til den med Emily Blunt alene :)

    Geekalot 8-05-17 11:59

  • 1

    Det er sgu lige før, The Edge of the Day After Tomorrow havde været en bedre titel. Bortset fra udsigten til Roland Emmerich i instruktørstolen så ...!

    evermind 8-05-17 12:38

  • 0

    Mary Poppins Returns.. starring Michael Rooker!

    Kyllingebenet 8-05-17 12:40

  • ★★★1

    Mary Poppins Returns.. starring Michael Rooker!

    Det må sgu være et mareridt (ihvertfald for mig) at skulle passe de samme børn med de samme problemer på repeat dag efter dag i en evighed, skal hun så synge de samme sange.

    MOVIE1000 8-05-17 13:00

  • 0

    De kan seriøst ikke mene at filmen kommer til at hedde "Live Die Repeat and Repeat". Jeg kan allerede forestille mig den endnu dårligere, danske oversættelse: "Lev Dø Gentag og Gentag". Come on, Hollywood. Brug nu lidt mere end 5 minutter på at lave filmtitler.

    Foxxander 8-05-17 15:49

  • ★★★★1

    Der revolutionerende er, at filmen allerede har haft premiere over 1000 gange og ingen ser ud til at vide det!

    Handlingen vil udspille sig i byen Punxsutawney.

    Bruce 8-05-17 15:56

  • ★★★★★★0

    Jeg håbede det revolutionerende ville være, at de lykkes med at slette den stupide slutning der blev påklistret den første!

    T. Nielsen 8-05-17 19:07

  • ★★★★★0

    Lige så tåbelig titel som premis, men syntes den første var god spas alligevel, så det gør mig intet. 

    Lars! 9-05-17 14:27

  • 0

    Lige så tåbelig titel som premis, men syntes den første var god spas alligevel, så det gør mig intet. 

    Præcis - det skal heller ikke afholde mig fra at blive glimrende underholdt af endnu en gang Groundhog Day with Guns! (hvilket muligvis ville være en endnu bedre titel...)

    moulder66610-05-17 12:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen