"Tomb Raider"-film på vej: Er Daisy Ridley den nye Lara Croft?

Med lyssværd kæmpede hun sig let ind i hjertet på millioner af Star Wars-fans som den handlekraftige Rey. Nu er Daisy Ridley muligvis ved at blive en del af en anden kendt eventyr-franchise: Tomb Raider! (Eller som én hvis person på Moovy-redaktionen ville have sagt: Tomb Rey-der!)

Selvom det nok er for tidligt at sige noget som helst med nogen form for sikkerhed, så skal den unge britiske skuespillerinde være højt på listen over navne på, hvem der skal overtage rollen som den engelske arkæolog Lara Croft, kendt fra "Tomb Raider"-videospillene og de to film fra 2001 og 2003 med Angelina Jolie.

Den nye film kommer naturligvis til at være et reboot - altså uden nogen forbindelse til tidligere film. Til gengæld læner den sig måske lidt op ad de seneste spil fra 2013 og 2015, som følger en yngre Lara Croft på hendes første eventyr.

Det er Warner Bros. og MGM, som står for produktionen, og derudover ved vi så godt som ingenting indtil videre.

Kommentarer

"Tomb Raider"-film på vej: Er Daisy Ridley den nye Lara Croft?

  • ★★★0

    Ville være et fremragende valg - såfremt filmene også bliver noget værd.

    Dolphinfriendly11-03-16 15:04

  • ★★★★★0

    The Force is strong with this one. 

    Lars!11-03-16 15:08

  • 0

    Det kunne jeg sagtens forestille mig. Tror endda hun vil være ret perfekt.

    Superknys11-03-16 15:48

  • ★★★0

    Rimelig sindssygt hvis hun får rollen. Var "The Force Awakens" ikke hendes første filmrolle? 

    Star Wars og Tomb Raider er alligevel pænt store franchises så man kan da tale om at gå fra "zero to hero" på rekordtid. :)

    Det skal forresten ikke lyde som om at jeg har noget i mod Daisy Ridley, jeg synes hun gjorde det ganske glimrende i Star Wars. 

    Essal11-03-16 16:39

  • ★★★★★0

    Jeg håber, hun går en finere skæbne i møde end Orlando Bloom. 

    Lars!11-03-16 17:23

  • ★★★★0

    #5..så dårlig var Kingdom of Heaven DC ikke!

    I Feminismens navn A-skål For the Win! (er hun B?)

    Gasivodo13-03-16 04:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen