"Transformers"-producer bekræfter: Michael Bay er helt færdig med franchisen

Efter fem film og 5000 eksplosioner vinker Bay farvel til Optimus Prime og Co.

For nylig kom det frem, at "Transformers"-spin-off-filmen "Bumblebee" vil fungere som et reboot – med andre ord som en "frisk start" på "Transformers"-franchisen op til en række fortsættelser, der ignorerer alle de gamle film.

Se også: "Transformers: The Last Knight" skuffer finansielt overalt - også i Kina

De gamle film blev instrueret af Michael Bay, som stod bag "Transformers" (2007), "Transformers: Revenge of the Fallen" (2009), "Transformers: Dark of the Moon" (2011), "Transformers: Age of Extinction" (2014) og "Transformers: The Last Knight" (2017).

Mens alle fem film blev udskældt af de fleste kritikere, så klarede de sig alle godt finansielt – med undtagelse af "Transformers: The Last Knight", hvilket nok er årsagen til interessen i et reboot.

Men indtil nu har det været uklart, om Bay ville være involveret i franchisens kommende fortsættelser. Men ifølge seriens faste producer, Lorenzo Di Bonaventura, er Bay stået helt af toget.

"Michael har gjort det klart, at han ikke har lyst til at lave flere. Jeg bebrejder ham ikke. Han har brugt en masse tid, et helt årti af sit liv, på at lave dem."

Og da Bonaventura bliver spurgt, om de kommende film vil fortsætte, hvor "Transformers: The Last Knight" slap, svarer han koldt og kontant: "Nej."

Det vides ikke, hvornår den næste "Transformers"-film transformeres fra en idé til en fuldbyrdet film.

Kommentarer

"Transformers"-producer bekræfter: Michael Bay er helt færdig med franchisen

  • 0

    Han er dog krediteret som producer på Bumblebee:-)

    PatrickJane10-04-19 18:41

  • 1

    ..var det kun 5000 eksplosioner?!? ...kunne ha' svoret på, det var mere :-D 

    Gasivodo10-04-19 20:00

  • ★★★0

    ..var det kun 5000 eksplosioner?!? ...kunne ha' svoret på, det var mere :-D 

    Haha! Ja, jeg burde nok snarere have skrevet 50.000 :-)

    The Insider11-04-19 05:20

  • ★★1

    Haha! Ja, jeg burde nok snarere have skrevet 50.000 :-)

    Fake news! Hvad du burde have gjort var at tælle dem! :-)

    gi-jones11-04-19 11:10

  • ★★★0

    Fake news! Hvad du burde have gjort var at tælle dem! :-)

    Uuuuuuundskyld! :'( Som straf skal jeg nok klippe dem alle sammen til en 776 minutter lang montage! (yes, jeg googlede faktisk spillelængden på samtlige fem film og lagde dem sammen... Damn. Hvorfor er film om gigantiske robotter, der smadrer gigantiske robotter, over 2,5 timer lange i gennemsnit?!)

    The Insider11-04-19 13:38

  • 1

    776 min. JØSSES! Passer nu meget godt med, jeg faldt i søvn(I BIO) under 3'eren... og har ladet resten smutte ;-)

    Gasivodo11-04-19 22:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen