USA´s største biografkæde nægter at vise Universal-film fremover efter online-premiere på "Trolls World Tour"

Kommende storfilm som "Fast & Furious 9" og "Jurassic World: Dominion" får ikke lov til at blive vist i en af AMC-kædens 634 biografer.

Alverdens biografer lider under corona-krisen, hvor biografgængerne bliver væk og udelukkende ser film på skærmene i hjemmet.

Filmselskabet Universal var et af de første til at reagere under krisen, og de udgav flere af deres splinternye film online, mens animationsfilmen "Trolls World Tour" røg direkte på nettet og i den forbindelse satte nye salgsrekorder.

Variety rapporterer, at "Trolls World Tour" indtil videre har indbragt filmselskabet 100 mio. dollars, og at filmen derved efter sølle tre uger allerede er tæt på at generere et overskud.

Læs også: WARNER BROS. DROPPEDE NÆSTEN AT UDGIVE "JOKER" I BIOGRAFEN

Og derfor har Universals administrerende direktør, Jeff Shell, udtalt over for The Wall Street Journal, at så snart biograferne åbner igen, så vil selskabets film udkomme samtidigt i biffen og online. Indtil nu gik der sædvanligvis minimum 90 dage mellem en films biografpremiere og dens hjemmevideo-udgivelse.

Men Jeff Shells kommentarer får nu store konsekvenser. Biografkæden AMC, som har 634 biografer med godt 8.000 lærreder alt i alt, nægter at vise Universals film fremadrettet.

AMC's administrerende direktør, Adam Aron, udtaler i et brev til Universal: "Vi er skuffede, men Jeffs udtalelser om Universals intentioner har ikke givet os noget andet valg. Derfor vil AMC omgående stoppe med at vise Universals film i vores biografer i USA, Europa og Mellemøsten."

Aron gør det også klart, at ethvert andet filmselskab, som følger Universals nye distributionsmodel, også vil blive bandlyst fra AMC's biografer.

Universal har til gengæld forsvaret sin beslutning, så det bliver interessant at følge den spirrende distributionskrig mellem biografer og filmselskaber, som coronavirussen har sat i gang.

Kommentarer

USA´s største biografkæde nægter at vise Universal-film fremover efter online-premiere på "Trolls World Tour"

  • ★★1

    Shit. There Will Be Blood. 

    The Paki Don29-04-20 12:34

  • ★★★★★★1

    Men AMC er vel ved at gå konkurs, så måske skulle de bare vise nogle film, så de ikke faktisk går konkurs.

    Zero Cool29-04-20 12:35

  • ★★★★★★1

    Biograferne burde etablere en streamingkæde, og køre premierefilm sammen - man kunne sælge billetter, hvor filmene kunne ses hjemme, og veksles til en biografbillet, når de åbner igen.

    Det kunne måske holde liv i nogle af dem - det kan blive blodigt for bare vores egne biografer hvis de ikke snart gør noget kreativt for at tjene penge igen - mange af dem har giganthuslejer som stadig skal betales.

    Som det er nu er det alles kamp mod alle, og kun streamingtjenesterne som vinder.

    Wayne29-04-20 12:38

  • 0

    Det er ca. nu biograferne er nødt til at være med på omstillingsvognen. Jeg skal ikke kloge i hvordan, men det bliver svært at få folket tilbage fra streamning igen - især hvis nye film kommer direkte til streamning.

    Ronni Pedersen29-04-20 18:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen