Jeg håber det blir godt, setuppet er meget tiltalende, og demo’en virkede da ganske intressant, men må vente at se til det færdige spil.

Udforsk galaksen i ny stjerneflot trailer til videospillet "Star Wars Outlaws"
Snart kan "Star Wars"-fans frit boltre sig i George Lucas' storslåede univers.
Vi har tidligere rapporteret om Massive Entertainment og Lucasfilm Games' kommende open world-videospil, "Star Wars Outlaws".
Nu har vi så fået et nyt smugkig på det spændende projekt via nedenstående trailer.
Se også: Ny filmisk trailer til videospillet "Indiana Jones and the Great Circle"
"Star Wars Outlaws" finder sted mellem begivenhederne i "Star Wars"-filmene "The Empire Strikes Back" og "Return of the Jedi".
Som spiller indtager man rollen som den kløgtige slyngel Kay Vess fra den galaktiske underverden. Hun er i følgeskab med sin lodne følgesvend, Nix, på evig flugt fra Imperiets tropper og alskens skumle dusørjægere, da hun får sit livs chance for at opnå et liv i frihed. Det indebærer dog, at Vess må påtage sig en yderst dristig og livsfarlig mission...
Som det fremgår af traileren, bliver der rig mulighed for at udforske galaksens eksotiske planeter på kryds og tværs – heriblandt ørkenplaneten Tatooine, der jo som bekendt huser selveste Jabba the Hutt og hans ikoniske palads.
"Star Wars Outlaws" udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X/S og pc den 30. august. Se den omtalte trailer her: