Ultrakort forsmag på ny "Jason Bourne"-trailer

På torsdag kommer den første lange trailer til "Jason Bourne", den fjerde film med Matt Damon som den toptrænede eks-agent Bourne, der går i clinch med skumle lejemordere og lakajer. Men allerede nu kan du se to ultrakorte uddrag fra den kommende trailer.

Vi ved endnu ikke meget om filmens overordnede plot, udover at filmen foregår omtrent 12 år efter "The Bourne Ultimatum" fra 2007. Damon har dog tidligere afsløret, at filmen vil tage hånd om nutidige problemstillinger - såsom internet-overvågning. Filmen instrueres af Paul Greengrass, der tidligere har lavet "The Bourne Supremacy" og "The Bourne Ultimatum", og Greengrass og Damon har skrevet manuskriptet sammen med Greengrass' faste klipper, Christopher Rouse.

Vincent Cassel spiller filmens skurk, mens Tommy Lee Jones spiller en højtstående CIA-ansat. Julia Stiles vender tilbage som Bournes gamle flamme, Nicky Parsons, og den svenske Oscar-vinder Alicia Vikander spiller en ekspert i cyber-kriminalitet.

Netop Vikander optræder i en af de to små trailer-bidder, som Universal netop har lagt online. Den komplette trailer udkommer som sagt på torsdag, mens selve filmen får dansk biografpremiere 28. juli.

Kommentarer

Ultrakort forsmag på ny "Jason Bourne"-trailer

  • ★★★★1

    Den er allerede bedre end Legacy :)

    Babo18-04-16 23:04

  • ★★★★★0

    Den er allerede bedre end The Godfather Part II.

    The Insider18-04-16 23:08

  • ★★★★★1

    Fedt og se Tommy Lee Jones også tilbage i en rolle, der ud fra det jeg har set minder mig en del om en af hans bedste roller.

    Elwood18-04-16 23:09

  • 0

    TwoFace???

    Kay18-04-16 23:48

  • ★★★★★0

    Jeg vil ikke engang værdige det der et ordentlig svar :)

    Elwood19-04-16 00:06

  • ★★★★★0

    Alicia Vikander! 

    Lars!19-04-16 08:52

  • ★★★★1

    Johan - det siger sig selv. Det store spørgsmål er om den bliver ligeså stor en del af folks bevidsthed som Battleship?

    Babo19-04-16 15:24

  • ★★★★★0

    Jeg tror, de kommer til at have et nogenlunde jævnbyrdigt forhold - det bliver filmmediets to titaner, ligesom Mozart og Beethoven er det i den klassiske musiks domæne.

    The Insider20-04-16 00:48

  • ★★★★★★1

    Bourne Into Darkness...Jeg siger det bare Johan.

    T. Nielsen20-04-16 05:57

  • ★★★★1

    Der vil være et øjebliks stilhed imorgen før traileren, hvor samtlige menneske vil samles med sørgebind på armen. Vi kan desværre ikke helt undgå, at nogen mister livet idag og ikke vil opleve et stykke historie imorgen. Jeg løber ingen unødig risiko idag. Er allerede lænket til sengen og har kun min mobil på mig, hvor nedtælleren til traileren er aktiveret ;)

    Babo20-04-16 08:47

  • ★★★★★0

    Samme her. Dog helt indtil 28. juli. Jeg har gjort mine underboer opmærksomme på, at den kommende stank ikke skyldes, at jeg er død...

    The Insider20-04-16 20:49

  • ★★★★0

    Jamen! Lad os dog håbe, denne ikke fortæller alt.. a la '10+ trailere;-)

    Mht. Sænke slagskibe? Jeg vidste, det handlede om synkende slagskibe. Allerede inden mesterværket(2012) 

    Gasivodo20-04-16 21:20

  • 0

    Alicia Vikander vs Rihanna

    Kay20-04-16 23:41

  • ★★★★0

    Damn, så er traileren ude. Her er hvad der kommer til at ske:

    TSPTD top 3

    1) Jason Bourne 

    2) Vertigo

    3) Citizen Kane

    IMDB top 3

    1) Jason Bourne 

    2) En Verden Udenfor 

    3) Godfather 

    Babo21-04-16 09:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen