Universal overvejede at udgive "The Hateful Eight" direkte på iPhones – indtil Tarantino stormede ud af møde

Quentin Tarantino insisterede på, at hans westerns 70mm-billedside skulle nydes i biografen.

For nylig startede Universal-chefen Jeff Shell en "kold krig" imellem det store filmselskab og USA's biografkæder, da han insisterede på, at selskabet fremover ville udgive film samtidigt i biografer og på VOD, efter at selskabets animationsfilm "Trolls: World Tour" blev en storsællert i hjemmebiografen.

Men det viser sig, at Shell faktisk havde en endnu mere kontroversiel idé for flere år siden. The Wall Street Journal rapporterer, at Shell overvejede at udgive Quentin Tarantinos "The Hateful Eight" direkte på iPhones.

Under et møde mellem Tarantino og Shell fortalte Tarantino, at "The Hateful Eight" film ville blive dyr at producere, fordi han agtede at skyde sin western på 70mm-celluloid og derefter installere projektorer i USA's biografer, som kunne håndtere filmformatet.

Læs også: Mand sagsøger sin date, fordi hun sms'ede under filmen!

"Hvad nu, hvis vi i stedet udgiver filmen på iPhones?" foreslog Shell. Tarantinos svar var angiveligt blot et sarkastisk "fedt", hvorefter han prompte stormede ud af mødet.

Shell fik selvsagt ikke sin vilje, og Robert Richardsons billedside endte med at blive Oscar-nomineret – det var den næppe blevet, hvis folk udelukkende havde kunnet se den på deres små mobil-displays.

Tarantino valgte i øvrigt at skifte filmselskab ovenpå "The Hateful Eight", og han lavede "Once Upon a Time in Hollywood" i samarbejde med Sony Pictures.

Kommentarer

Universal overvejede at udgive "The Hateful Eight" direkte på iPhones – indtil Tarantino stormede ud af møde

  • ★★★★★★0

    Direct To IPhone;)

    T. Nielsen27-06-20 11:07

  • ★★★★★★2

    Jeg er ikke den store fan af QT's film, men hans kamp for at vise sine film på den måde, han gerne vil og for at biografer holder noget af den "magi", som de havde i gamle dage, er prisværdigt.

    Zero Cool27-06-20 11:27

  • ★★★★★★1

    Jeg er ikke den store fan af QT's film, men hans kamp for at vise sine film på den måde, han gerne vil og for at biografer holder noget af den "magi", som de havde i gamle dage, er prisværdigt.

    Meget enig! 

    T. Nielsen27-06-20 11:34

  • ★★★★0

    Har de seriøst overvejet det? Gad godt have set QT’s reaktion live. 

    Babo27-06-20 17:46

  • ★★★★★★1

    De er heldige at han ikke kom tilbage med Sam Jackson og en AK47.

    When you absolutely, positively got to kill every motherfucker in the room, accept no substitutes.

    Zero Cool27-06-20 18:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen