Utrolig fan-video opdaterer ikonisk lyssværdsduel fra den originale "Star Wars"

Kraften har aldrig været stærkere hos Sir Alec Guinness...

Set med nutidens øjne og adskillige Star Wars-film senere kan den oprindelige kamp mellem Obi-Wan Kenobi og Darth Vader fra den originale film fra 1977 godt synes ret så bedaget. 

Nu har en ihærdig fan, der kalder sig FXitinPost, skabt en opdatering af duellen mellem de to ikoniske karakterer, hvor der mildt sagt er skruet op for tempoet, intensiteten og effekterne. Der er sågar hilsner til prequel-trilogien, som nok skal give julelys i øjnene til fans af "Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn".

Den opdaterede duel med de brummende lyssværd er elegant klippet ind i den originale films scene på Dødsstjernen, hvor Obi-Wan Kenobi (Alec Guinness) atter står ansigt til maske med sin tidligere padawan, Anakin Skywalker, der nu for længst er blevet opslugt af den mørke side og har transformeret sig til den onde og frygtindgydende Darth Vader. 

Hvorvidt du fortrækker den oprindelige version fremfor den opdaterede udgave, kan du bedømme efter at have set den nye video lige her:

Kommentarer

Utrolig fan-video opdaterer ikonisk lyssværdsduel fra den originale "Star Wars"

  • 0

    Rimelige cool lavet :) 

    the-new-meister 9-05-19 17:56

  • ★★★★0

    Langt mere suspenseful end hvad George Lucas har kunnet servere i sin prequel trilogi. 

    Riqon 9-05-19 22:28

  • 1

    Når jeg ser det her, så ville jeg ønske at der ville komme en Vader film.

    Kyllingebenet 9-05-19 23:20

  • 0

    For min skyld måtte de såmænd godt putte denne ind i stedet for originalscenen. Fantastisk aggresivitet. 

    Kalle Ferm10-05-19 08:42

  • 0

    Virkelig godt lavet. Fed stemning og perfekt brug af CGI.

    MadMartigan10-05-19 16:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen