Vender Hayden Christensen tilbage til Star Wars?

De to Sith-fyrster Darth Sidious og Darth Vader er set i selskab med hinanden.

Rygterne er i dén grad i gang omkring den nye Star Wars-film, "The Rise of Skywalker". Og denne gang går de på, at Anakin Skywalker i form af skuespiller Hayden Christensen vender tilbage til filmserien.

Skuespilleren er således set i flere sammenhænge i selskab med Ian McDiarmid, som spiller selveste Palpatine, altså Darth Sidious. De er set sammen til diverse Star Wars-begivenheder, og det har sat gang i rygterne om, at Anakin Skywalker aka Darth Vader vender tilbage i den afsluttende film i den nye Star Wars-trilogi.

Vi ved i forvejen, at Kejser Palpatine vender tilbage i en eller anden form, da man hører hans karakteristiske latter i den seneste trailer til "Star Wars: The Rise of Skywalker". Og hvis de kan hive ham om fra det dybeste hul i Dødstjernen, hvor Palpatine endte sine dage, så kan Darth Vader vel også bringes til live...

Det kommer i hvert fald meget belejligt, at de to netop nu ses sammen til forskellige Star Wars-begivenheder.

Med eller uden Hayden Christensen kommer filmen i de danske biografer 20. december.

Kommentarer

Vender Hayden Christensen tilbage til Star Wars?

  • ★★★★★★0

    Nok mere end 1 og 2.

    Jeg er ikke den store ordkunstner, så det kan kun forklares med, at jeg bare synes de er bedre, sådan overall.

    Det er jo ikke bestemte scener eller ting de siger der gør forskellen. Det er den følelse jeg sidder med når jeg har set dem, der gør det.

    Okay, Jar Jar gør ikke noget godt for 1 og 2, så der er selvfølgelig lidt specifikke ting jeg kan pege på.

    Der er bestemt også gode ting i 1 og 2, ligesom der er lort i 7 og 8, men over en bred kam synes jeg klart bedst om især 7, men også 8 og "Rogue One" ikke mindst.

    Men jeg skylder vel ikke mere end du gør, med at fortælle ;) 

    Du har ret. Men jeg savnede noget at spille bold op ad. Det er jo nemt at påstå noget, uden eksempler.

    Nu kender jeg jo ikke din indgang til Star Wars - men jeg var i biffen til premieren på "A new hope" - så jeg var med helt fra starten i 77.

    Personligt var jeg helt oppe at køre, da Lucas annoncerede at 1 - 3 var på vej. Og jeg blev på ingen måde skuffet over The Phantom Menace. Flere Jedi'es, flere kampe med lyssværd. Fede universer, fede rumskibe - en værdig ny Sith; Darth Maul. Og flere tilføjelser; Pod-race osv. osv. 

    Ja Jar Jar Binks er irriterende, men det er også blevet en gratis joke. Han blev kun opfundet som ny comic relief, da C-3PO manglede. Lucas droslede ham til minimum i de følgende film. Største synd ved SW 1: Frygtelig ringe CGI og de ringe kamprobotter. Og så skulle Qui-Gon Jinn have overlevet et par film mere sammen med Darth Maul.

    2 og 3 var jeg også pænt tilfreds med - størst minus var da R2-D2 pludselig uden varsel kunne flyve, hvilket ikke er sket før eller siden. Man skal huske på at Lucas havde gives sig selv en bunden opgave, med opbygningen af Anakin Skywalker, som skulle transformeres fra helt til ultimativ skurk.

    Ikke nogen nem opgave, med en kæmpe fanskare på nakken som man kun kunne skuffe - uanset hvad man havde lavet.

    Til gengæld var SW 7 bare en billig kopi af SW 4. Ung kommende jedi møder faderfigur, som dræbes af ond skurk - hvorefter Imperiet retter deres planetødelægger mod heltene, men den bliver selvfølgelig smadret inden. Kæmpe minus - vores nye håb kan åbenbart tøjle kraften bedre end alle tidligere padowans, uden nogen træning.

    Og SW 8 efterlod det hele i et stort rod; Ingen hovedfjende, kun en forvirret knægt - og Luke Skywalker som "fordampede" helt uden grund. Helt syret - og helt åndsvagt.

    Og nu skal det hele så reddes ved at hive kejseren op fra glemslen - jamen det er da helt logisk at han ikke har ladet høre fra sig gennem flere årtier. Jeg kan ikke se hvordan det skal lande bare nogenlunde fornuftigt.

    Rogue One kan vi dog godt blive enige om, den var helt hæderlig :-)

    Wayne10-09-19 13:50

  • ★★★★★0

    Men var der ikke en plan på forhånd mht. hvordan den nye trilogi skal ende? Det virker lidt sært, at de bare skulle finde på det hele undervejs. Jeg er med på, at instruktørerne havde forholdsvist frie tøjler, men man planlægger da ikke en ny trilogi uden at have en grundopskrift til de tre film på forhånd? Dette nævner jeg kun, da Episode 8 ofte netop omtales som et kæmpe rod som JJ Abrams i manges øjne skal redde. Mon ikke der var en mening med, at Snoke skulle sættes ud af spillet og at Kejseren nu kommer på banen?

    Personligt kan jeg bedre lide de to nye episoder end Episode 1 og 2 også. Men - jeg anser dem egentlig stadig bare som fanfilm. Det er ikke Lucas’ film, og derfor er de, i mine øjne, ikke canon. Ligegyldig hvad hvem som helst påstår. Hvis Disney havde brugt Lucas’ ideer og hevet ham ind som medskribent og executive producer, havde jeg dog nok tænkt noget andet.

    David Lund10-09-19 14:00

    Stor fejl at Lucas ikke var mere med - og reelt findes der rigeligt stof med Lucas godkendt canon til at have lavet en godkendt 3 runde. Men den har disney helt misset, desværre.

    Wayne10-09-19 14:05

  • ★★★★★★1

    Jeg kan sagtens se hvorfor folk ikke er så vilde med TLJ, især hele balladen på casino-planeten virker pænt unødvendigt. Men omvendt synes jeg generelt at folk har haft virkelig travlt med at sammenligne en ufærdig trilogi med to afsluttede trilogier, samt være sure over den drejning som filmene tog, uden at have det fulde billede. Måske afsluttes den nye trilogi mesterligt, måske ikke, det vil tiden vise og selv de mest hardcore brokkehoveder sidder jo sikkert i biografen til december alligevel.

    Dog skriver Wayne noget rigtigt: det er ikke en nem opgave at gøre en fanskare tilfreds og det har desværre vist sig, at der har været nogle virkelig skøre fans imellem, som bl.a. har været med til at jage en af skuespillerne væk fra de sociale medier, fordi man åbenbart ikke kan skelne mellem skuespil og virkelighed. Til tider virker det lidt som det ordsprog, der er opstået igennem de seneste år, er rigtigt: "ingen hader Star Wars mere end Star Wars-fans".

    Selv synes jeg at TFA er bedre end hele prequel-trilogien, måske også ROTJ. TLJ er lidt meh, Solo er markant bedre end dens rygte og Rogue One er nice. Jeg har godt nok set Vader-scenen mange gange.

    Det skal dog tilføjes at The Clone Wars-serien faktisk stiller prequel-trilogien i et bedre lys, da man gennem de mange sæsoner, får et klart bedre og mere komplet billede af venskabet mellem Obi-Wan og Anakin, noget som stort set ikke behandles i filmene.

    Det samme er faktisk tilfældet med Rebels og Marvels Vader-serie, som er med til at forklare hvorfor Jedi-ordenen forsvinder så hurtigt ud af folkets bevidsthed. Det burde helt sikkert være forklaret i filmene, det kan vi sagtens blive enige om, men det er så meget nice, at nogen har besluttet sig for at "lukke hullerne" efterfølgende.

    Zero Cool10-09-19 14:28

  • ★★★★0

    Nu kender jeg jo ikke din indgang til Star Wars

    Nogenlunde den samme som din, hvilket også bliver afspejlet når vi kommer længere op på den Top 100 der kører pt.

    Personligt var jeg helt oppe at køre, da Lucas annoncerede at 1 - 3 var på vej

    Igen nogenlunde det samme. Jeg var helt oppe at ringe og havde EP1 teaserplakaten (den med Anakin, hvor skyggen er Vader) hængende på jobbet. Som sådan var jeg også begejstret da jeg så den. Pod-race var helt vildt fedt og det hele var bare fedt.

    Det blev bare sådan, at jo mere jeg genså den og 2'eren, jo mere skuffet blev jeg.

    Og C3-PO manglede jo ikke?

    Til gengæld var SW 7 bare en billig kopi af SW 4

    Nej, en dyr kopi. Stor forskel.

    Som jeg skrev engang herinde: En kopi af SW 4, bare med bedre effekter og bedre skuespil, what's not to like :) 

    Men rolig nu, jeg rater stadig 4+5 højere end de nye.

    vores nye håb kan åbenbart tøjle kraften bedre end alle tidligere padowans, uden nogen træning.

    Kraftens Messi ;)

    Et naturtalent er der vel også plads til i SW universet?

    Åkepool10-09-19 14:29

  • ★★★★0

    der har været nogle virkelig skøre fans imellem, som bl.a. har været med til at jage en af skuespillerne væk fra de sociale medier, fordi man åbenbart ikke kan skelne mellem skuespil og virkelighed

    Ja, hende fulgte jeg også på Instagram og hun var faktisk meget sjov.

    Selv synes jeg at TFA er bedre end hele prequel-trilogien, måske også ROTJ

    Sådan! Og ikke kun måske ;)

    Åkepool10-09-19 14:32

  • ★★★★★★0

    Jeg kan sagtens se hvorfor folk ikke er så vilde med TLJ, især hele balladen på casino-planeten virker pænt unødvendigt. Men omvendt synes jeg generelt at folk har haft virkelig travlt med at sammenligne en ufærdig trilogi med to afsluttede trilogier, samt være sure over den drejning som filmene tog, uden at have det fulde billede. Måske afsluttes den nye trilogi mesterligt, måske ikke, det vil tiden vise og selv de mest hardcore brokkehoveder sidder jo sikkert i biografen til december alligevel.

    Tro mig jeg havde mindst lige så store forventninger til TFA, som jeg havde til TFM i sin tid - og jeg var også rimeligt tilfreds med resultatet. Men synes dog at kæden hoppede definitivt af i TLJ. Og tro mig jeg sidder i biffen til The Rise of Skywalker og HÅBER på at miraklet sker: at J. J. Abrams redder stumperne.

    Wayne10-09-19 14:40

  • ★★★★★★0

    Og C3-PO manglede jo ikke?

    Kraftens Messi ;)

    Et naturtalent er der vel også plads til i SW universet?

    C3-PO var kun sporadisk med i TFM

    Hmm - Kraftens Messi - selv Messi måtte træne for at blive så god ;-)

    Wayne10-09-19 14:46

  • ★★★★★★2

    Tja, Luke var i stand til at blæse The Death Star i luften og hive et lyssværd til sig med cirka en halv times træning i rummagi. :)

    Med Rey etablerede man trods alt, at hun kunne finde ud af at kæmpe med en stav og hun kæmpede mod en hårdt såret fyr, som ikke var færdiguddannet Jedi.

    Så begge var tilsyneladende kraftens Karl-Heinz Rummenigge (det er en del årtier siden jeg så fodbold).

    Zero Cool10-09-19 14:51

  • ★★★★0

    Så begge var tilsyneladende kraftens Karl-Heinz Rummenigge (det er en del årtier siden jeg så fodbold).

    ha ha :) 

    Åkepool10-09-19 14:53

  • ★★★★★★0

    Tja, Luke var i stand til at blæse The Death Star i luften og hive et lyssværd til sig med cirka en halv times træning i rummagi. :)

    Med Rey etablerede man trods alt, at hun kunne finde ud af at kæmpe med en stav og hun kæmpede mod en hårdt såret fyr, som ikke var færdiguddannet Jedi.

    Så begge var tilsyneladende kraftens Karl-Heinz Rummenigge (det er en del årtier siden jeg så fodbold).

    Jeps - men Luke havde trods alt en smule træning. Hos Rey kom det ud af det blå - og så var hun lige ved at besejre en fuldt ud trænet kriger, som alle andre åbenbart frygter. :-)

    Og nu vil jeg ikke forklejne Karl-Heinz, men nogen Messi var han aldrig. ;-)

    Wayne10-09-19 14:57

  • ★★★★★★1

    Altså bortset fra den træning hun havde fra at kunne kæmpe med stav, samt at den trænede kriger var såret. :)

    Jeg skal dog ikke kunne udtale mig om Messi, jeg tror ikke engang jeg ville genkende hans ansigt.

    Zero Cool10-09-19 15:00

  • ★★★★0

    Jeg kan godt skrive under på jeg ikke sidder i biografen til december. 

    Babo10-09-19 15:05

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt skrive under på jeg ikke sidder i biografen til december. 

    Det tvivler jeg stærkt på. Fordi så har du jo slet intet at brokke dig over i løbet af december. :)

    Zero Cool10-09-19 15:06

  • ★★★★0

    Det tvivler jeg stærkt på. Fordi så har du jo slet intet at brokke dig over i løbet af december. :)

    Ha, jeg skal såmænd nok finde på noget :)

    Babo10-09-19 15:14

  • ★★★★★★0

    Altså bortset fra den træning hun havde fra at kunne kæmpe med stav, samt at den trænede kriger var såret. :)

    Jeg skal dog ikke kunne udtale mig om Messi, jeg tror ikke engang jeg ville genkende hans ansigt.

    Well som sagt, så håbede jeg bare at der var tale om en ny start hvor alle lige skulle være med - så jeg endte med at acceptere den. Men det gjorde jeg ikke med TLJ - det er eneste gang jeg er gået skuffet ud af biffen fra en SW film.

    Er iøvrigt enig i din betragtning om at Solo er bedre end den rygte.

    Wayne10-09-19 15:39

  • ★★★★★★0

    Det tvivler jeg stærkt på. Fordi så har du jo slet intet at brokke dig over i løbet af december. :)

    Det har han sgu aldrig haft problemer med:D Som sagt, han bitcher som en af de værste hardcore fanboys:)

    T. Nielsen10-09-19 15:43

  • ★★★★0

    Det har han sgu aldrig haft problemer med:D Som sagt, han bitcher som en af de værste hardcore fanboys:)

    I love it, som Henriksen ville sige det :)

    Babo10-09-19 16:25

  • ★★★★2

    Jeg kan godt skrive under på jeg ikke sidder i biografen til december. 

    Venter du til der er plads, i januar?

    Åkepool10-09-19 17:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen