Video afslører, hvor mange mennesker Batman slog ihjel i "Batman v Superman"

"Batman v Superman: Dawn of Justice" modtog mange lunkne anmeldelser, bl.a. her på Moovy. Et af mange kritikpunkter var, at Batman tilsyneladende gjorde, hvad han i mange tegneserier og film normalt har forbudt sig selv: Han slog folk ihjel.

Nu har YouTube-kanalen Mr Sunday Movies lagt en video ud, som angiveligt viser alle Den Mørke Ridders mord, mens de bliver talt nede i højre hjørne af skærmen.

Se videoen her:

Kommentarer

Video afslører, hvor mange mennesker Batman slog ihjel i "Batman v Superman"

  • ★★★★0

    Åh nej... Tænkt at selvtægt har en konsekvens.

    Babo 6-07-16 16:01

  • ★★★★★★0

    Det er vel dårligt en overraskelse, at filmudgaven af Batman dræber. Det har jo været fast standard helt tilbage til 1966-udgaven og i særdeleshed alle udgaver fra 89 og frem.

    Zero Cool 6-07-16 16:06

  • 0

    Obsessing much?

    evermind 6-07-16 17:13

  • 0

    "Hvad er Batmans ene regel?" Det ved jeg ikke. Kan du fortælle mig det?
    Batman har ALTID slået ihjel. I BvS vises det bare tydeligere end før. Men prøv selv at gå tilbage til fx de tegnefilm vi alle så i Bubbers søndagsklub. Tror du selv en skurk overlever en Batterang i face? Eller at blive smidt ud fra en 20 etagers bygning?

    Skal vi nu ikke snart se at komme videre? :)

    Nagash 6-07-16 21:23

  • ★★★★★★0

    Bortset fra, at i Batman: The Animated Series, gjorde de netop et stort nummer ud af at vise, at skurkene overlevede deres møde med Batman. De eneste undtagelser er, hvor eksempelvis Jokers mulige død blev brugt som en slags cliffhanger, indtil han dukkede op igen i et senere afsnit.

    Hvad mange åbenbart har pænt svært ved at fange er, at Batman ikke er en dokumentar, men fantasi, så Batman kan være præcis så awesome, som det kræves for at skurke ikke kommer til skade (bortset fra i filmene, hvor han rask væk sprænger folk i luften, lader være med at redde dem, eller pløjer dem ned fra sit fly).

    Præcis ligesom det er tilfældet, når Aragorn kan overlevet et fald udover en klippe, at Ethan Hunt kan overleve at hænge på siden af et fly eller falde adskillige etager ned i et parkeringshus, at James Bond kan overleve diverse former for tortur (endda med koglerne i behold), at James Bond ikke er død af alkoholforgiftning og/eller AIDS for mange årtier siden osv. osv. osv.

    Så, kan vi blive enige om, at det ikke er virkelighed og komme videre? :)

    Zero Cool 6-07-16 21:40

  • ★★★★0

    Jeg synes bare det virker plat, hvis Batmans selvtægt ikke skulle have fatale konsekvenser, på et eller andet tidspunkt. Det virker muligvis i hæfteform, men på film synes jeg det forekommer mig fjollet og utroværdigt. 

    Babo 6-07-16 21:58

  • ★★★★★★0

    Jeg synes bare det virker plat, hvis Batmans selvtægt ikke skulle have fatale konsekvenser, på et eller andet tidspunkt. Det virker muligvis i hæfteform, men på film synes jeg det forekommer mig fjollet og utroværdigt. 

    Fuck, mere utroværdigt end flyvende mænd fra Krypton???

    T. Nielsen 6-07-16 22:04

  • ★★★★★★0

    At have denne diskussion igen og igen, minder mig voldsomt meget om dengang i de små klasser i folkeskolen, hvor jeg ivrigt diskuterede Star Wars med mine klassekammerater. Lyssværd, lasere og rumskibe, helt fair, men en "talende" abe, der går på to ben? Totalt overtroisk.

    Flyvende mænd fra fremmede planeter, en amazonekriger, der er over 100 år gammel, en mand der kan løbe hurtigt nok til at rejse tilbage i tiden, helt fair. Men Batman der ikke slår ihjel, totalt overtroisk.

    Zero Cool 6-07-16 22:09

  • ★★★★0

    TN - men nu dræber Superman også :) Jeg synes det er ok. Den slags har jo konsekvenser. 

    Babo 6-07-16 22:16

  • ★★★★★★0

    TN - men nu dræber Superman også :) Jeg synes det er ok. Den slags har jo konsekvenser. 

    Hvad har det med at flyve at gøre? 

    T. Nielsen 6-07-16 22:18

  • ★★★★★1

    "Hvad er Batmans ene regel?" Det ved jeg ikke. Kan du fortælle mig det?

    Det var ment som en reference til The Dark Knight, hvor det er et tema, at Batman ikke dræber :) 

    Dette tema har været vigtigt i nogle inkarnationer af helten, men fraværende i andre, så vidt jeg er informeret.

    Det er især i forholdet til Jokeren, at spørgsmålet har haft en særlig værdi, og hvor Frank Miller især har spurgt "hvordan kan det være, at Batman nøjes med at sende ham tilbage til Arkham igen og igen, når han ved, at det ville redde tusindvis af menneskers liv i nær fremtid, hvis han bare knækkede nakken på klovnen?" 

    Jeg synes, det er et interessant spørgsmål, hvert fald. :) 

    Lars! 7-07-16 11:37

  • 0

    Hvad har det med at flyve at gøre? 

    Hvis man kan flyve, er man en killer! Bare se "Birds"

    moulder666 7-07-16 11:40

  • ★★★0

    Det var ment som en reference til The Dark Knight, hvor det er et tema, at Batman ikke dræber :) 

    Dette tema har været vigtigt i nogle inkarnationer af helten, men fraværende i andre, så vidt jeg er informeret.

    Det er især i forholdet til Jokeren, at spørgsmålet har haft en særlig værdi, og hvor Frank Miller især har spurgt "hvordan kan det være, at Batman nøjes med at sende ham tilbage til Arkham igen og igen, når han ved, at det ville redde tusindvis af menneskers liv i nær fremtid, hvis han bare knækkede nakken på klovnen?" 

    Jeg synes, det er et interessant spørgsmål, hvert fald. :) 

    For ikke at nævne den formidable "The Killing Joke" der også omhandler det moralske dilemma Jokeren konstant placere Batman i. Det er netop det der gør jokeren til sådan en fascinere skurk. Jokeren vil aldrig stoppe med mindre Batman bryder den ene regel han aldrig må bryde: At slå ihjel. 

    Hvor længe kan Batman blive ved med at tillade Jokerens eksistens? Hvor mange liv har Jokeren ikke taget på grund af Batman?

    I mange af tegneserierne forsøger jokeren også at presse Batman ikke bare moralsk men også på et psykologisk plan. Hvor langt kan han presse Batman før han går fra forstanden? Den konstante kattens leg med musen lignende prøvelse af Batmans psyke og moralkodeks, er noget af det der gør forholdet i mellem de to så fascinerende.  

    Essal 7-07-16 22:21

  • ★★★★★1

    Præcis, Essal.

    Og vi bliver nok selvfølgelig aldrig enige om, at "dette er den rigtige Batman", og at den moralske Batman har mere ret, end Flagermusmanden i de gamle "Detective Comics", som gerne skød skurkene med en revolver - men personligt finder jeg det alligevel mere interessant, når han netop kæmper med sine egne moralske principper og prøver at holde sig indenfor nogle grænser for ikke at blive offer for Jokerens egen galskab. De moralske dilemmaer og diskussionerne om grænserne fyldte jo en stor del i "The Dark Knight", og så må man naturligvis respektere, at Snyder vil udforske noget andet (uafhængigt af hvad man ellers kan sige om BvS). 

    Lars! 7-07-16 23:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen