Videospil-filmen "Just Cause" finder sin instruktør

Og forfatteren bag "John Wick" skriver manuskriptet.

Selvom resultatet sjældent er godt eller succesfuldt, så har den amerikanske tv- og filmbranche bestemt ikke mistet interessen for at fortolke spilverdenens hits – Paul W.S. Andersons "Monster Hunter" og en ny "Mortal Kombat"-film er lige på trapperne, holdet bag "Chernobyl" arbejder på HBO's "The Last of Us"-serie, og optagelserne til den længe ventede filmatisering af Naughty Dogs "Uncharted"-spil går også snart i gang.

Her på Moovy tog vi i øvrigt forleden et kig på fem videospil med filmisk narrativer.

Og endnu en filmatisering af et stort videospil er på tegnebrættet: "Just Cause", som handler om den amerikanske agent Rico Rodriguez, som kæmper for at vælte ondskabsfulde diktatorer. "Just Cause"-spillene er især kendt for deres hæsblæsende action og humor.

Læs også: Top Tirsdag: Fem videospil med filmiske narrativer

"John Wick"-manuskriptforfatteren Derek Kolstad skriver manuskriptet til filmen, som skal instrueres af Michael Dowse.

Dowse instruerede senest actionkomedierne "Coffee & Kareem" og "Stuber". Begge film blev slagtet af kritikerne, og sidstnævnte klarede sig skidt ved billetlugerne.

Alligevel er Dowse blevet udpeget som manden, der skal forvandle et af tidens mest populære videospil til et succesfuldt og sjovt actionbrag.

Det vides endnu ikke, hvornår "Just Cause" udkommer i biffen, og ingen skuespillere er blevet hyret endnu. Herunder kan man se højdepunkter fra det fjerde og seneste "Just Cause"-spil og derved få en idé om, hvad filmen vil levere:

Kommentarer

Videospil-filmen "Just Cause" finder sin instruktør

  • 0

    Jeg stod af efter Just Cause 2 spillet, synes ikke der var mere at komme efter, og det bare gentog sig selv. Men en film på universet kan da kun blive en popcorn basker :)

    Ronni Pedersen16-07-20 16:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen