Videospillet "Indiana Jones and the Great Circle" får ny stemningsfuld trailer – og udgivelsesdato

Nu kan du snart tage kontrollen over Indy og selv svinge pisken i det kommende action-eventyr.

Som tidligere rapporteret har Lucasfilm Games og MachineGames et videospil med titlen "Indiana Jones and the Great Circle" i støbeskeen.

Nu har vi så – ud over en spritny spiltrailer – omsider fået spillets udgivelsesdato: Gamere med hang til "Indiana Jones"-filmene skal sætte kryds ved den 9. december. Her udkommer spileventyret til Xbox Series X/S og pc. PlayStation 5-ejere må vente indtil engang i foråret 2025 med at indtage rollen som vores allesammens yndlingsarkæolog.

Læs også: Indiana Jones’ hat solgt for 4 millioner kroner på auktion

Handlingen i det kommende videospil finder sted i 1937 imellem filmene "Jagten på den forsvundne skat" og "Indiana Jones og det sidste korstog".

Her kommer Indy vanen tro på et storstilet og gådefuldt eventyr i jagten på et sjældent artefakt. En jagt, der bringer ham kloden rundt – bl.a. til Egypten, Himalaya og Vatikanet i Rom.

Vores handlekraftige helt støder selvfølgelig undervejs ind i ondsindede nazister, som skal nedkæmpes – bl.a. med Indys ikoniske pisk. Den eventyrlystne arkæolog løber også ind i reporteren Gina samt ikke mindst den nederdrægtige über-nazist Emmerich Voss.

"Indiana Jones and the Great Circle" er et førsteperson-action-eventyr, og du kan se den omtalte trailer herunder:

Kommentarer

Videospillet "Indiana Jones and the Great Circle" får ny stemningsfuld trailer – og udgivelsesdato

  • ★★★★★0

    Nogle af de faste folk jeg følger, der har spillet det siger dele af det minder dem om Chronicles of Riddick spillet, hvilket gør mig glad, dets 1. Person  Melee Combat er stadigvæk noget af det bedste

    Elwood22-08-24 12:55

  • 0

    Det er langt tid siden, at jeg har glædet mig til et spil.

    Det er så mange efterfølgere blandt topspillere, at det har været lidt kedeligt.

    Nickell27-08-24 06:26

  • ★★★1

    Nu er jeg endelig kommet i gang med spillet, og det er det bedste, der er sket med franchisen siden Last Crusade og Fate of Atlantis. Det er den Indiana Jones-film vi aldrig fik siden 1989. Udviklerne har mere styr på mytologien, og hvad der gør Indiana Jones fedt, end Lucas, Spielberg og Mangold havde med de sidste to film. Historien, lokaliteterne og karaktererne er spot on. Stemningen og de forskellige puzzles er klassisk Indy. Er helt på røven over detaljegraden og scenerierne. Ligger i smuk forlængelse af Raiders med opstart i 1937. Et must for enhver Indiana Jones-fan. Årets bedste spil 2024 efter min mening og en født klassiker. 

    Thomas Fenger14-01-25 12:16

  • ★★★★★★1

    Dæleme en anbefaling af rang, Thomas! Jeg er glad for, jeg allerede har købt det, og jeg kaster mig over det som det første spil, når baby tillader det :-D

    The Insider14-01-25 12:18

  • ★★★1

    Dæleme en anbefaling af rang, Thomas! Jeg er glad for, jeg allerede har købt det, og jeg kaster mig over det som det første spil, når baby tillader det :-D

    Glæd dig, Johan! Du vil elske det! This does not belong in a museum but in a computer or console. 

    Thomas Fenger14-01-25 12:21

  • ★★★★★1

    Enig i alt, gennemført det for noget tid siden gåderne ja klassisk Indy men savnede i starten lidt mere tænke tænke, men jeg havde dog blyant og papir ude et par gange. Det tager jeg altid som et godt tegn :) Men det også den her balance med at give lidt udfordring men heller ikke så meget så man blir frustreret over logikken. Ala. Monkey Wrench. Så jeg forstår deres valg, jeg  blev bare lidt overrasket nogen gange over jeg havde antaget nogle ting var mere kompliserede end de reelt var.

    Lille Tip, der er bonus puzzle og cutscene hvis man har samlet alle 50 acient Relics. Nr. 50 kan først opsamles efter spillet er done.

    Jeg gik desværre lidt tabt i de sidste mange collectibles, da der skal rejse en del afstande i nogen af de store områder, og selv om der fast travel så blir det megen løben.

    Men det også eneste reel minus jeg lige sådan har.

    Og nok den mest underholdende skurk i lang tid ville ønske der var meget mere med ham, elskede hver gang han intimiderede folk.

    Elwood14-01-25 13:00

  • ★★★★★1

    Og så gennemførte jeg det før de opdagede og fik patchet den bug der gjorde jeg måtte gense en cutscene via. YouTube på 5-6 min som spillet sprang over, men de har fået det fikset nu. 

    Elwood14-01-25 12:55

  • ★★★★★1

    Jeg gik i gang med det nye Indy for et par dage siden. Satme et godt spil =)

    David Lund14-01-25 13:54

  • ★★★★★0

    Jeg tog også mig selv i konstant at nynne themet når jeg havde smadret en bunke nazister, ja man kan snige sig rundt og det er også sjovt, men når man høre den der Umpfffff knytnæve slag som taget ud af filmene er det svært at modstå.

    Plus alle de herlig lydeffekter når man clobber en facist over hovedet min farvorit er den lille håndklokke når man lige høre klanget til allersidst booooong :)

    Elwood14-01-25 15:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen