"Warcraft 2" er måske på vej

Den første film blev en gigantisk succes uden for USA.

"Warcraft"-franchisen er en af de mest succesfulde og kendte inden for gaming-verdenen – ikke mindst takket være online-rollespillet "World of Warcraft", som først blev lanceret tilbage i 2004, hvori millioner af brugere har slået gækken løs i det kulørte fantasy-univers.

Derfor blev der naturligvis lavet en film baseret på den succesrige spilserie. Duncan Jones' "Warcraft" udkom i 2016 og fik relativt lunkne anmeldelser og klarede sig samtidig skidt i de amerikanske biografer.

Men fordi filmen indtjente knap 400 mio. dollars uden for Nordamerika og især var populær i Kina (hvor den indtjente 225 mio. dollars), har der længe floreret rygter om en kommende toer.

Se også: Bizart "Warcraft"-interview: BBC-journalist angriber Duncan Jones og skrider

Og ifølge Movieweb har journalisten Daniel Ritchman, som er kendt for sine store scoops, fundet ud af, at filmselskabet Legendary har givet grønt lys til "Warcraft 2".

Det skyldes bl.a., at netop Kina er et af verdens få virkelig indbringende filmmarkeder i disse tider, hvor særligt Vesten er hårdt ramt af coronavirussens udbrud.

Ritchmans rapport er endnu ikke blevet bekræftet af filmselskabet, og vi ved således ikke, om den mulige "Warcraft 2" bliver en fortsættelse til Jones' film eller et reboot.

Kommentarer

"Warcraft 2" er måske på vej

  • 0

    Yay... Jeg hover, at vi  kommer ind på historien fra WC2 eller WC3... 

    Nickell29-09-20 18:59

  • ★★1

    ..eller Wing Commander IV

    Gasivodo29-09-20 19:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen