Warner Bros. droppede næsten at udgive "Joker" i biografen

Todd Phillips' skurkefilm førte til så mange kontroverser, at filmselskabet angiveligt var tæt på at udgive den direkte på hjemmevideo.

"Joker" var en af sidste års allerstørste filmsucceser. Filmen kostede blot 55 mio. dollars at produce, men den indtjente godt 1 mia. dollars på verdensplan og vandt for nylig to Oscars: Bedste musik og Bedste mandlige hovedrolle (Joaquin Phoenix).

Men inden premieren blev "Joker" kritiseret voldsomt af adskillige meningsdannere og journalister, der blot havde set traileren, fordi de frygtede, at filmen om den enlige, voldelige Arthur Fleck ville opildne til vold.

I virkeligheden viste "Joker" sig snarere at være et opråb om hjælp til samfundets udsatte, men Warner Bros. frygtede, at kritikernes larm ville få "Joker" til at floppe finansielt, og derfor overvejede man at skippe biograferne og smide filmen direkte ud på hjemmevideo i stedet.

Læs også: UNIVERSAL UDGIVER HELT NYE BIOGRAFFILM PÅ STREAMING

Det fastslår en Warner Bros.-ansat over for The Wrap. Kilden fortæller også, at man i øjeblikket overvejer at udgive "Wonder Woman 84" online i juni i stedet for i biograferne på grund af coronavirussens udbrud, der har fået biografer over hele verden til at lukke dørene.

Warner Bros. har dog – for nu – droppet den udgivelsesstrategi. Men denne unikke krise vil helt sikkert få de store filmselskaber til at tænke i nye baner i forhold til distribution.

Kommentarer

Warner Bros. droppede næsten at udgive "Joker" i biografen

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen