"Whiplash"-stjerne lander prominent rolle i "Top Gun: Maverick"

Stortalentet Miles Teller skal spille Gooses søn i fortsættelsen til 80'er-klassikeren.

Ifølge Variety skal Miles Teller portrættere sønnen til piloten, der lød kaldenavnet Goose i den originale "Top Gun", i den længe ventede opfølger "Top Gun: Maverick".

Goose blev i "Top Gun" fra 1986 spillet af Anthony Edwards, der var den kække jagerpilot Mavericks sidekick i Tony Scotts adrenalinpumpende actionfilm med Tom Cruise i hovedrollen som Pete "Maverick" Mitchell.

Teller er især kendt for sin overbevisende præstation som talentfuld trommeslager i Damien Chazelles "Whiplash" fra 2014 og fra sin medvirken i "Only the Brave" fra 2017.

Den aldrende Maverick, der nu er underviser på Top Gun-skolen, tager angiveligt sin gamle ven Gooses søn under sine vinger i fortsættelsen, som bliver en rivaliseringsfilm i stil med originalen.

I instruktørstolen sidder denne gang Joseph Kosinski ("Oblivion"), og "Top Gun: Maverick" flyver ind i biograferne i juli 2019.

Kommentarer

"Whiplash"-stjerne lander prominent rolle i "Top Gun: Maverick"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen