"Wonder Woman 1984" får lækker plakat forud for ny trailer

Gal Gadot vender snart tilbage i rollen som slagkraftig superheltinde.

I anledning af weekendens virtuelle DC FanDome-event har Warner Bros. afsløret en ny farvestrålende plakat til "Wonder Woman 1984", der kan ses i fuld størrelse herunder. Den kan passende studeres, inden en helt ny trailer angiveligt frigives online i løbet af lørdagen.

Filmen er en opfølger til instruktør Patty Jenkins' mega-hit "Wonder Woman" fra 2017 med Gal Gadot i hovedrollen som supersej krigerprinsesse, der også er en del af superheltegruppen Justice League.

I fortsættelsen befinder vores heltinde sig i de kulørte 1980'ere, der også præges af den kolde krig. På rollelisten finder vi desuden stjerner som Chris Pine, Kristen Wiig og Pedro Pascal. Wonder Womans anden solofilm rammer efter planen de danske biografer 1. oktober i år.

Kommentarer

"Wonder Woman 1984" får lækker plakat forud for ny trailer

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen