Woody Harrelson på tale som Han Solos mentor i "Star Wars"-spin-off

Woody Harrelson ser ud til at blive en del af "Star Wars"-universet, da han er i forhandlinger med Lucasfilm om en eventuel rolle i den kommende "Star Wars"-spin-off omhandlende en ung Han Solo, før han mødte prinsessen og jediridderen.

Harrelson skulle efter sigende være førstevalget til at spille Han Solos mentor, så vi kommer måske til at møde den mand, der lærte Han Solo alt det, han ved om smuglerforretning. Christian Bale skulle også havde været overvejet til samme rolle. 

Hvis Harrelson ender med at få rollen, vil han skulle spille sammen Alden Ehrenreich, Donald Glover og Emilia Clarke. Phil Lord og Chris Miller instruerer filmen og har til opgave at bringe karakterer som Han Solo og Lando Calrissian til live igen på det store lærred.

Filmen har endnu ikke fået en titel eller et officielt plot, men det bliver en historie om Solo, før han blev en berygtet smugler og en uventet helt i oprøret mod imperiet.      

Kommentarer

Woody Harrelson på tale som Han Solos mentor i "Star Wars"-spin-off

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen