"X-Files"-komponisten Mark Snow er død, 78 år gammel

Snow blev nomineret til hele 15 Emmy-priser og komponerede musikken til godt 200 afsnit af "The X-Files".

Manden bag et af tv-historiens mest ikoniske – hvis ikke det mest ikoniske – musiktemaer er gået bort. Mark Snow, som ikke blot komponerede titelmelodien til "The X-Files", men også underlægningsmusikken i over 200 afsnit af den paranormale thriller-serie, døde i går i sit hjem i Connecticut. Det skriver bl.a. Variety.

Særligt med sin stemningsmættede fløjtemelodi og synthesizer-akkorder med et effektivt ekko indkapslede Snows titelmelodi helt perfekt seriens mystik og uhygge.

Han blev Emmy-nomineret for både titelmelodien og sin musik til fem af seriens afsnit – inklusive "The Truth", som var den oprindelige series sidste afsnit, før "The X-Files" blev genoplivet i 2016 med en 10. sæson efterfulgt af nummer 11 i 2018. Snow stod også bag musikken til de to "X-Files"-biograffilm, som udkom i hhv. 1998 og 2008.

Det virker umiddelbart fuldkommen forrykt, at Snows titelmelodi ikke vandt en Emmy-pris, men dét år gik prisen i stedet til en anden (og mere familievenlig) sci-fi-serie: "seaQuest DSV".

Snow modtog også hæder for sin musik til en række andre film og serier – inklusive en anden serie med gyserelementer, "Ghost Whisperer", og tv-filmen "Helter Skelter" om den morderiske Manson-familie.

Derudover lavede han musik til bl.a. "Superman"-serien "Smallville", Marvel-floppet "The New Mutants", ungdomsserien "One Tree Hill" og tre andre føljetoner af "The X-Files"-skaberen Chris Carter: "The Lone Gunmen", "Harsh Realm" og "Millennium".

Snow blev født den 26. august 1946 i Brooklyn, New York. Han begyndte at gå til klaverspil som 10-årig, før han også lærte at spille trommer og obo. Han studerede på New Yorks High School of Music and Art, hvor han blev gode venner med en anden fremtrædende komponist: Michael Kamen ("Die Hard", "Band of Brothers").

De blev roommates og studerede begge på den prestigefyldte musikskole Juilliard fra 1964 til 1968. I 1970'erne tog Snow hul på karrieren som film- og tv-komponist og gav sig selv kunstnernavnet Mark Snow – hans fødenavn er Martin Fulterman.

Og efter at have arbejdet primært med orkestret frem til slut-1980'erne begyndte Snow sin banebrydende eksperimenteren med elektroniske klange og synthesizers i sit hjemmestudie. Al musik til "The X-Files" blev lavet på hans synthesizere, samplere og andre musikmaskiner.

Da "The X-Files"-temaet blev et top 10-hit i England, Irland, Frankrig og andre europæiske lande i 1996, udtalte Snow meget ydmygt og forundret: "Der sker ikke ikke rigtig noget i sangen. Den bliver i a-mol, der er hverken sang, trommer eller guitar, og den blev alligevel et hit. Det er ret vildt."

Snow efterlader sig hustru, Glynnis, samt tre døtre og flere børnebørn.

Kommentarer

"X-Files"-komponisten Mark Snow er død, 78 år gammel

  • ★★★★4

    Det undrer mig lidt, over, at der ikke er en nyhed om Michael Madsens bortgang...er ret sikker på, at der er en del herinde, der kendte til ham. Ydermere, kunne man jo lave en afstemning, om hans bedste film, selvom hans cv er ret alsidigt, langt, og dækker bredt!!!

    Ryder666 5-07-25 11:27

  • ★★★★★2

    Det kræver nogen skriver "nyheden" Moovy er ikke drevet af en AI det er frivillige mennesker, der dedikere noget af deres tid til at drive sitet, dette betyder de skal tage tid ud af en travl hverdag for at skrive de her nyheder, og nogen har f.eks. blot større ekspertise i forskellige områder, nu ved jeg tilfældigvis at Johan er hardcore X-files nørd, udover at være trekkie, så det falder ham naturligt at skrive den her mini nekrolog omkring Mark Snow. Plus nu var det lige tilfældigvis Johan der var online nu her, kan jo være andre er optaget eller med familie her i weekenden.

    Man kan jo sige det samme omkring The Oscars, hvor mange misser de ikke også i deres In memoriam, hvert år.

    Og hvis der blev skrevet noget om Michael Madsen, ville man da gerne ha nogen smed et par velmene ord på omkring ham som person, og hans bedrifter, i stedet for blot en namedropping.

    Elwood 5-07-25 11:43

  • ★★★★★★2

    Det undrer mig lidt, over, at der ikke er en nyhed om Michael Madsens bortgang...er ret sikker på, at der er en del herinde, der kendte til ham. Ydermere, kunne man jo lave en afstemning, om hans bedste film, selvom hans cv er ret alsidigt, langt, og dækker bredt!!!

    Som jeg engang skrev herinde, da en anden bruger skrev en lignende bemærkning: 

    Moovy er 100% drevet af frivillige og lutter passionsdrevne ildsjæle, som dedikerer deres værdifulde fritid til at skabe og levere godt, gennemarbejdet og i øvrigt fuldkommen gratis indhold til vores brugerskare – heriblandt alskens artikler, podcasts, videoindslag, anmeldelser og netop også nekrologer, som ofte kræver flere timers research og skrivearbejde.

    Så hvis der er en særlig skuespiller/filmskaber, vi ikke har skrevet en artikel om, kan du være helt sikker på, at det ikke er, fordi vi vil pisse vores brugere af eller bagatellisere den pågældende kendis' død eller CV. Men lige dér har en allerede hektisk hverdag med alskens forpligtelser altså desværre ikke muliggjort, at den tekst kunne forfattes. Derfor er vi da også altid på udkig efter flere dygtige skribenter, mens vi ufortrødent fortsætter med at bruge så mange kræfter og så meget tid som overhovedet muligt på at levere førnævnte content.

    -

    Derudover er det bestemt ikke utænkeligt, at vi vil dykke ned i Michael Madsens fede CV snart i en poll. Men som kommentar til en nekrolog om en død person – i dette tilfælde Mark Snow – er det måske mere passende at mindes vedkommendes person og repertoire frem for at harcelere over, at det tilfældigvis ikke har været muligt at levere en betimelig nekrolog om en helt anden person?

    The Insider 5-07-25 11:48

  • ★★★★★★1

    Og så vil jeg gerne dreje fokus tilbage på netop Snow – det er helt vildt, hvor meget stemningsmættet musik, han har skrevet til særligt "The X-Files". Der kan man virkelig tale om en serie, som slet ikke havde haft samme pondus eller aura, hvis det ikke havde været for komponisten. 

    The Insider 5-07-25 11:49

  • ★★★1

    X-Files temaet er et af mine absolutte yndlingstemaer i film- eller TV-regi. Et Ikonisk stykke musik. I det hele taget ville "X-Files" slet ikke være det samme uden Mark Snows bidrag. 

    Hvil i fred.

    Essal 5-07-25 12:40

  • ★★★★★1

    Jeg tror ikke jeg på stående fod ville kunne fremhæve et bestemt stykke selv, udover main themet, men det er jo blot fordi det har været underbyggende for mig at musikken har altid været der og ikke taget fokus fra serien på samme måde, ment positivt.

    Og så har det hel sikker også noget at gøre med det mange år siden jeg så serien sidst.

    I øvrigt faldt jeg lige over den her fra La-La Land Records et sted jeg har købt en del soundtracks fra.

    When Matt and I started up La-La Land Records in 2002 we had put together a Wish List of projects we wanted to see come out. At the very top of that List was THE X-FILES, a proper presentation of the very best music from our all-time favorite television show. Nearly a decade later our dream came true with THE X-FILES VOLUME ONE - 4 CD SET - featuring cues from all 9 seasons, handpicked by myself, Matt and Mark Snow. With the help of Nick Redman and mastering engineer James Nelson we culled together some of the very best highlights to the most famous (and not so famous) episodes of the series.

    It was an absolute honor to work with Mark on this dream set. If I traveled back in time and told my 13 year old self that one day I would be working side by side with THE Mark Snow on a box set of X-Files music, my 13 year old self would have asked What's an X-File, who is Mark Snow and why does my 48 year old self look like he's in his 60s? Do they not have hair dye in the future? However, if I traveled to my 17 year old self in the Fall of 1993, then he would have totally understood what an amazing opportunity this was. I fell madly in love with this series from the opening scene...and Mark's music was a large part of it. X-Files was truly a landmark piece of television and Mark's music was such a large part of its success. It was full of suspense, mystery and so much heart. If you have the opportunity pop on a Mark Snow score this weekend and you'll rediscover his brilliance.

    Elwood 5-07-25 12:42

  • ★★★1

    Et af de numre der gjorde størst indtryk og ramte mig da jeg så serien var "Scully`s theme"

    MOVIE1000 5-07-25 13:25

  • 1

    Jeg elsker introen til "The X-Files", men jeg husker tydeligt mest denne lidt speedet up udgave fra da jeg så serien på DVD tilbage i tiden: The X-Files Intro

    RIP

    Ericmase 5-07-25 15:20

  • 0

    Jeg så ikke X-Files da den kom frem. Det skulle man måske have gjort. Så den først i 2014 og efter første sæson gad jeg ikke se videre. 

    Melodien er så til gengæld virkelig nem genkendelig. Det er en stor kvalitet.

    Jamison 5-07-25 15:43

  • 1

    Det undrer mig lidt, over, at der ikke er en nyhed om Michael Madsens bortgang...er ret sikker på, at der er en del herinde, der kendte til ham. Ydermere, kunne man jo lave en afstemning, om hans bedste film, selvom hans cv er ret alsidigt, langt, og dækker bredt!!!

    Kan godt forstå du spørger. Tror ofte mange ikke lige tænker over, at der ikke sidder folk og er klar til at formidle samtlige filmnyheder. Jeg kan i hvert fald selv glemme det. Men så husker jeg mig selv på at der sidder folk bag og bruger en masse fritid på at vi andre har denne side og dette forum og det er jeg taknemmelig for.

    Jamison 5-07-25 16:08

  • ★★★★1

    Det kræver nogen skriver "nyheden" Moovy er ikke drevet af en AI det er frivillige mennesker, der dedikere noget af deres tid til at drive sitet, dette betyder de skal tage tid ud af en travl hverdag for at skrive de her nyheder, og nogen har f.eks. blot større ekspertise i forskellige områder, nu ved jeg tilfældigvis at Johan er hardcore X-files nørd, udover at være trekkie, så det falder ham naturligt at skrive den her mini nekrolog omkring Mark Snow. Plus nu var det lige tilfældigvis Johan der var online nu her, kan jo være andre er optaget eller med familie her i weekenden.

    Man kan jo sige det samme omkring The Oscars, hvor mange misser de ikke også i deres In memoriam, hvert år.

    Og hvis der blev skrevet noget om Michael Madsen, ville man da gerne ha nogen smed et par velmene ord på omkring ham som person, og hans bedrifter, i stedet for blot en namedropping.

    Det er sandt, undrede mig blot :)

    Ryder666 5-07-25 16:17

  • ★★★★1

    Som jeg engang skrev herinde, da en anden bruger skrev en lignende bemærkning: 

    Moovy er 100% drevet af frivillige og lutter passionsdrevne ildsjæle, som dedikerer deres værdifulde fritid til at skabe og levere godt, gennemarbejdet og i øvrigt fuldkommen gratis indhold til vores brugerskare – heriblandt alskens artikler, podcasts, videoindslag, anmeldelser og netop også nekrologer, som ofte kræver flere timers research og skrivearbejde.

    Så hvis der er en særlig skuespiller/filmskaber, vi ikke har skrevet en artikel om, kan du være helt sikker på, at det ikke er, fordi vi vil pisse vores brugere af eller bagatellisere den pågældende kendis' død eller CV. Men lige dér har en allerede hektisk hverdag med alskens forpligtelser altså desværre ikke muliggjort, at den tekst kunne forfattes. Derfor er vi da også altid på udkig efter flere dygtige skribenter, mens vi ufortrødent fortsætter med at bruge så mange kræfter og så meget tid som overhovedet muligt på at levere førnævnte content.

    -

    Derudover er det bestemt ikke utænkeligt, at vi vil dykke ned i Michael Madsens fede CV snart i en poll. Men som kommentar til en nekrolog om en død person – i dette tilfælde Mark Snow – er det måske mere passende at mindes vedkommendes person og repertoire frem for at harcelere over, at det tilfældigvis ikke har været muligt at levere en betimelig nekrolog om en helt anden person?

    Vil bestemt se frem til det hvis i dykker ned i Madsens CV :)

    Ryder666 5-07-25 16:19

  • ★★★★1

    Kan godt forstå du spørger. Tror ofte mange ikke lige tænker over, at der ikke sidder folk og er klar til at formidle samtlige filmnyheder. Jeg kan i hvert fald selv glemme det. Men så husker jeg mig selv på at der sidder folk bag og bruger en masse fritid på at vi andre har denne side og dette forum og det er jeg taknemmelig for.

    Det kan du selvfølgelig have ret i :)

    Ryder666 5-07-25 16:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen