4. sæson af "Star Trek: Discovery" udkommer alligevel i 2021 uden for USA

Efter et gigantisk ramaskrig får den nye sæson af "Star Trek: Discovery" alligevel international tv-premiere på Paramount+ lige om lidt.

I sidste uge blev den internationale tv-premiere på 4. sæson af "Star Trek: Discovery" uden varsel udskudt – endda blot et par dage før sæsonens ellers planlagte premieredato fredag den 19. november.

Pludselig så det ud til, at millioner af trekkies over hele kloden ikke skulle vente blot to døgn, men i stedet adskillige måneder på at se sci-fi-seriens nyeste afsnit, idet seriens produktionsselskab, CBS, med ét afbrød samarbejdet med Netflix, som i fire år havde udgivet "Star Trek: Discovery" uden for Nordamerika – også her i Danmark.

I stedet var det nu planen, at seriens 4. sæson udelukkende ville udkomme internationalt på Paramount+ – men først på et uspecificeret tidspunkt i 2022.

Forståeligt nok blev fans enormt arrige over den pludselige premiere-aflysning, og selv flere af seriens producere og skuespillere, herunder Anthony Rapp, Doug Jones og Wilson Cruz, brokkede sig ligeledes på de sociale medier.

Og nu har CBS lykkeligvis taget kritikken til sig.

Læs også: "Star Trek: Deep Space Nine" og "Star Trek: Voyager" bliver måske alligevel genudgivet i HD

CBS har nemlig annonceret, at sæsonens to første afsnit bliver tilgængelige uden for USA allerede i morgen, den 26. november, hvorefter der udkommer et nyt afsnit hver efterfølgende fredag.

I adskillige lande, inklusive Danmark, får sæsonen tv-premiere på Paramount+ i morgen. I andre europæiske lande kan serien tilgås via appen Pluto TV.

I øvrigt rapporterer flere medier, at man kan få 50% rabat på de tre første måneder af ens Paramount+-abonnement, hvis man indtaster koden STARTREK.

Kommentarer

4. sæson af "Star Trek: Discovery" udkommer alligevel i 2021 uden for USA

  • ★★★★1

    Mht. rabat på Paramount+ så fandt jeg på min Apple TV en menu, hvor man kunne vælge Paramount+ for et helt år til kun 29 kr.

    Først troede jeg, at det var 29 kr. pr. måned. Men det er faktisk 29 kr. pr. år.

    Det lyder klart som en fejl. Men det virker. Jeg betalte de 29 kr. for flere måneder siden, og der er ikke trukket noget siden.

    Så det må siges at være billigt.

    S. Rico 4-12-21 22:21

  • ★★★★★★0

    Mht. rabat på Paramount+ så fandt jeg på min Apple TV en menu, hvor man kunne vælge Paramount+ for et helt år til kun 29 kr.

    Først troede jeg, at det var 29 kr. pr. måned. Men det er faktisk 29 kr. pr. år.

    Det lyder klart som en fejl. Men det virker. Jeg betalte de 29 kr. for flere måneder siden, og der er ikke trukket noget siden.

    Så det må siges at være billigt.

    Tak for tippet - tjekker om det stadig virker :-)

    Wayne 4-12-21 23:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen