"Alien: Earth" får en sæson 2

Den roste sci-fi-serie "Alien: Earth" vender tilbage med en anden sæson.

Samtidig har seriens skaber, Noah Hawley ("Fargo", "Legion"), underskrevet en flerårig, og ifølge Variety meget lukrativ, aftale med FX og Disney Entertainment Television.

Den nye sæson skal optages i London, hvor første sæson blev filmet i Thailand. Aftalen betyder, at Hawley fortsætter sit mangeårige samarbejde med FX og får mulighed for at udvikle flere projekter under Disney-paraplyen.

Se også: Hele menneskeheden er på spil i ny trailer til "Alien: Earth"

FX-bossen John Landgraf udtaler, at det har været "en fornøjelse at arbejde med Noah gennem mere end et årti" og glæder sig til at fortsætte historien i "Alien: Earth". Hawley selv lover at udforske nye sider af det ikoniske Alien-univers i den kommende sæson, som endnu ikke har fået premieredato.

Serien, der udvider Ridley Scotts klassiske filmfranchise til tv-formatet, fik stærke anmeldelser for sin første sæson – og med den nye aftale tyder alt på, at "Alien: Earth" bliver en fast del af FX' og Disneys fremtidige flagskibe.

"Alien: Earth" udspiller sig cirka 70 år ude i fremtiden, hvor et mystisk rumskib lander på Jorden. Nu står en ung kvinde og en gruppe soldater så pludselig over for en opdagelse, der kan vise sig at være planetens værste trussel nogensinde!

Kommentarer

"Alien: Earth" får en sæson 2

  • 0

    Ja, joh - jeg synes, serien mere eller mindre bare var en masse snak og ingen action - jeg løb træt i den efter episode 3 og sprang direkte til den sidste episode.

    Pistolprinsen13-11-25 12:14

  • 6

    @Pistolprisen, jammen tak for din anmeldelse af hvordan du "tror" serien er?

    Moog13-11-25 13:41

  • 1

    @Pistolprisen, jammen tak for din anmeldelse af hvordan du "tror" serien er?

    Velbekomme - glad for at kunne hjælpe.

    Pistolprinsen14-11-25 08:05

  • 0

    Meh...

    TheRealLukeSkywalker14-11-25 10:55

  • 0

    Meh...

    Enig - serien er ikke mere ...

    Pistolprinsen14-11-25 12:50

  • ★★★1

    Det må være svært at bedømme en sæson, hvis man ikke har set mere end halvdelen :)


    Jeg er fan, og kan rigtig godt lide den retning Alien tager, eneste bekymring er at Disney kommer til at malke det i sådan en grad at man bliver overmæt eller mister interessen helt, som de gjorde med Star Wars og Marvel. Jeg er glad for at det ikke længere er i hænderne på Ridley Scott.

    Jeg havde faktisk håbet på at Alien: Earth var en limited series, men man kunne godt fornemme, hvis man har set serien, at de vil fortælle mere end de kunne med en enkelt sæson. Så det bliver spændende at se om de bygger videre, eller hvilken retning de vælger.

    MOVIE100014-11-25 13:14

  • ★★★★1

    Det må være svært at bedømme en sæson, hvis man ikke har set mere end halvdelen :)


    Jeg er fan, og kan rigtig godt lide den retning Alien tager, eneste bekymring er at Disney kommer til at malke det i sådan en grad at man bliver overmæt eller mister interessen helt, som de gjorde med Star Wars og Marvel. Jeg er glad for at det ikke længere er i hænderne på Ridley Scott.

    Jeg havde faktisk håbet på at Alien: Earth var en limited series, men man kunne godt fornemme, hvis man har set serien, at de vil fortælle mere end de kunne med en enkelt sæson. Så det bliver spændende at se om de bygger videre, eller hvilken retning de vælger.

    Enig. I øvrigt kunne Jeg godt tænke mig at se en helt anden historie uden aliens og monstre, nemlig hvordan menneskets historie udviklede sig til at landene forsvandt og der i stedet opstod 5 virksomheds-kontinenter. Det ville være en anderledes serie :)

    Gorman14-11-25 15:03

  • ★★★★★3

    Noah Hawley er tydeligvis mere interesseret i at fortælle noget om identitet og kunstig intelligens, end bare at give os en masse Alien action.

    Så hvis man er ude efter en old-school xenomorph historie, så bliver man nok skuffet. 

    Det samme var tilfældet med Legion. Den var heller ikke for folk, som gik efter god gammeldags X-Men underholdning. Her dykkede han også ned i det menneskelige sind og dyrkede indre konflikter og drama.

    Og det elsker jeg ham for. Legion var noget nær et mesterværk. Alien: Earth er ikke oppe på det niveau endnu. Men der er potentiale. Så jeg ser helt klart frem til mere drama i en verden med fem kæmpe selskaber, syntetiske mennesker og hybrider. 

    Noah Hawley havde jo nok ikke fået det store budget, hvis hans fortælling ikke foregik i Alien universet. Så han er "tvunget" til også lige at putte lidt xenomorph action ind hist og her. 

    S. Rico15-11-25 12:27

  • ★★★★1

    Det er en god pointe, du har der Rico

    Jeg var sådan lidt so so med serien, der ansolut havde nogle lidt dårlige vinkler, vil nok alligevel give den 4/6, for jeg nyder altid at se noget nyt Alien :)

    Gorman15-11-25 13:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen