Bekræftet: Lars Mikkelsen spiller stor "Star Wars"-skurk i "Ahsoka"

Rygterne har svirret i årevis, og på Star Wars Celebration blev det bekræftet: Den danske skuespiller skal spille Grand Admiral Thrawn foran kameraet.

Her på Moovy skrev vi om rygterne helt tilbage i januar 2021 – men først i dag, godt to år senere, blev det bekræftet under Star Wars Celebration i London (som Moovy dækker): danske Lars Mikkelsen skal spille Grand Admiral Thrawn i den kommende "Star Wars"-spin-off "Ahsoka", som kickstartes i august på Disney+.

Thrawn blev oprindeligt skabt af forfatteren Timothy Zahn til hans bøger fra 1990'erne om tiden efter den oprindelige "Star Wars"-trilogi.

Læs også: Moovy til Star Wars Celebration: Dag 1 – Film, fans og festivitas

I Zahns fængende fortælling havde den blåhudede, iskolde storadmiral overtaget kontrollen over resterne af Imperiet. Da Disney købte Lucasfilm for et årti siden, var Zahns historier ikke længere "officiel kanon", men Thrawn var så populær en figur blandt fans, at han blev genoplivet i animationsserien "Star Wars: Rebels".

I dén serie lagde Mikkelsen stemme til figuren, og Mikkelsen har den samme aura af autoritet og fysik som Thrawn i bøgerne, så selvfølgelig giver det mening, at den 58-årige skuespiller skal spille live-action-versionen af Thrawn.

Dag 2 af Star Wars Celebration blev skudt i gang med en længere panelsamtale om "Ahsoka", hvor bl.a. hovedrolleindehaveren Rosario Dawson og producenterne Jon Favreau og Dave Filoni diskuterede serien. Du kan læse meget mere om, hvad der blev talt om, senere i dag her på siden.

Og vi fik til sidst lov til at se – som de eneste i verden – en alternativ udgave af gårsdagens teaser til "Ahsoka", hvor vi så Thrawn forfra, og det var svært at høre noget de efterfølgende sekunder, fordi 4.500 mennesker i salen leverede et kollektivt jubelbrøl af rang.

Derefter dukkede Mikkelsen selv op på scenen og udvekslede kram med de andre skuespillere, før han udtrykte sin glæde over at få lov til endelig at spille Thrawn foran kameraet. Vi glæder os til at se Mikkelsen i aktion, når "Ahsoka" skydes i gang til august.

Kommentarer

Bekræftet: Lars Mikkelsen spiller stor "Star Wars"-skurk i "Ahsoka"

  • ★★★★★2

    Det er så fucking fedt!

    Sorry har ikke lige mere at sige :)

    Elwood 8-04-23 13:49

  • ★★★2

    Fandme nice for Lars!

    NSF 8-04-23 13:51

  • 2

    Hvor gør det mig bare glad. Han ejer den rolle og fortjener anerkendelsen, som ligger i at få lov til at gentage den i live action.

    Goodspeed 8-04-23 13:52

  • 2

    Perfekt casting. 

    Patriarch 8-04-23 13:54

  • 1

    Jeg havde faktisk mistet håbet efter at han for nyligt udtalte sig om en evt. medvirken i serien, men han må simpelthen være en endnu bedre skuespiller (læs løgner) end jeg giver ham credit for. Men mega fedt!

    Sichlau 8-04-23 14:38

  • ★★★★★0

    Jeg havde faktisk mistet håbet efter at han for nyligt udtalte sig om en evt. medvirken i serien, men han må simpelthen være en endnu bedre skuespiller (læs løgner) end jeg giver ham credit for. Men mega fedt!

    Der også den her NDA ting.

    Elwood 8-04-23 14:57

  • 1

    Der også den her NDA ting.

    Ja, men det var mere måden han afviste det på. Det var ikke som andre Hollywood stjerner tit affejer spørgsmålene på. 

    Sichlau 8-04-23 15:17

  • ★★★★0

    Ja, men det var mere måden han afviste det på. Det var ikke som andre Hollywood stjerner tit affejer spørgsmålene på. 

    Var det ikke i kino.dk podcasten?

    Jeg hørte i hvert fald også et interview, hvor han meget overbevisende pure afviste at skulle være med.

    Men for helvede hvor er det fedt, at han har skal gentage rollen i fysisk form.

    S. Rico 8-04-23 15:43

  • 0

    Var det ikke i kino.dk podcasten?

    Jeg hørte i hvert fald også et interview, hvor han meget overbevisende pure afviste at skulle være med.

    Men for helvede hvor er det fedt, at han har skal gentage rollen i fysisk form.

    Jo det tror jeg.

    Sichlau 8-04-23 16:38

  • ★★★★★★0

    Godt valg - han vil være helt perfekt!

    Wayne 8-04-23 16:53

  • 0

    Har aldrig set Star Wars Rebels, men oooooo. : D

    ccbj 8-04-23 19:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen