"Birds of Prey"-stjerne slutter sig til "Star Wars"-serien "Ahsoka"

Mary Elizabeth Winstead skifter DC ud med den fjerne galakse.

Mary Elizabeth Winstead ("Kate", "Gemini Man") har landet en endnu unavngiven rolle i Disneys kommende "Star Wars"-miniserie om Anakin Skywalkers tidigere lærling, Ahsoka Tano.

Den 37-årige skuespiller er blandt andet kendt for sit portræt af antihelten Huntress i DC-filmen "Harley Quinn: Birds of Prey" fra 2020.

Læs også: "Birds of Prey" ændrer titel efter skuffende åbning

Nu skifter Winstead det kulørte superhelteunivers ud med en fjern galakse, og skuespilleren slutter sig til Rosario Dawson og Natasha Liu Bordizzo, der i "Ahsoka" har rollerne som hhv. Ahsoka Tano og Sabine Wren.

Hayden Christensen optræder angiveligt også på rollelisten, hvor han vender tilbage som Anakin Skywalker/Darth Vader.

Optagelsene til "Ahsoka" begynder efter planen i starten af 2022, men præcis hvornår miniserien udkommer på Disney+ er endnu ikke offentliggjort.

Kommentarer

"Birds of Prey"-stjerne slutter sig til "Star Wars"-serien "Ahsoka"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen