David Fincher: "Mindhunter" får næppe en 3. sæson

Serien var for krævende og havde for få seere.

For fans af seriemorder-serien "Mindhunter" er der nu dårligt nyt. I et længere interview med Vulture i forbindelse med sin seneste film, "Mank" (hvis trailer kan ses her), fortæller den populære instruktør David Fincher, at løbet nok er kørt for en potentiel sæson 3.

Fincher fortæller, at det først og fremmest var en krævende proces at lave sæson 2, og at han efterfølgende ikke var sikker på, at han var i stand til at lave en ny sæson.

Læs også: Paul Schrader om David Fincher: Der er forskel på perfektionist og idiot

Derudover var serien ifølge Fincher helt generelt for dyr at producere i forhold til antallet af seere.

Netflix-serien følger to FBI-agenters bestræbelser i 70'erne og 80'erne på at klarlægge, hvad der får nogle af USA's mest berømte og berygtede seriemordere til at gøre, som de gør.

Her på Moovy kom serien sidste år på en flot 4. plads over årtiets 10 bedste serier i 2010'erne. Hele listen kan ses her.

Kommentarer

David Fincher: "Mindhunter" får næppe en 3. sæson

  • ★★★★0

    Glimrende 1. sæson. Kan varmt anbefales. Den var på sit bedste, når den fokuserede på sin hovedperson og udforskede hans motivation og udfordringer. Desværre overtog uinteressante bipersoner meget fokus, og sæson 2 var en ret underlig cocktail. Det er dog synd at en tredje sæson ikke kommer og får den tilbage på rette spor. 

    Lars!26-10-20 15:01

  • ★★★★0

    Anden sæson var ikke ligeså skarp som første, nej. Men stadig voldfed! Super ærgerligt hvis det allerede er slut nu =(

    David Lund26-10-20 15:31

  • ★★★★0

    Er der nogen, der lige siger til, når den er ude på BD? <3

    The Insider26-10-20 15:32

  • ★★★★★★0

    Anden sæson var ikke ligeså skarp som første, nej. Men stadig voldfed! Super ærgerligt hvis det allerede er slut nu =(

    Helt enig! Noget af det bedste nogensinde på Netflix, så øv det er slut allerede.

    T. Nielsen26-10-20 15:34

  • ★★★★0

    Det var kattens!

    Elwood26-10-20 17:01

  • ★★0

    Selvom anden sæson var lidt af en gaber, så kunne serien godt lide have haft en sæson til i det mindste.

    Essal26-10-20 17:02

  • ★★★★0

    Var sæson 2's største problem ikke, at der var alt for meget fokus på agenternes privatliv frem for det, som de fleste nok så serien for: seriemorderne, deres psykologiske spil og efterforskningen?

    Jeg mener... okay, hun er lesbisk, we get it. Og den måde Bill Tench' privatliv og adoptivsøn blev viklet ind i seriemorderhistorien virkede også en anelse søgt.

    Det var også lidt synd, at der næsten udelukkende var fokus på Atlanta-mordene.

    chandler7526-10-20 17:24

  • ★★★★★★1

    Det med Bill’s søn var også min største anke. Det var nemlig lidt rigeligt søgt. 

    T. Nielsen26-10-20 17:55

  • ★★★★0

    Mega ærgerligt at der ikke bliver lavet flere sæsoner, særligt når der var lagt op til det endelige opgør med seriemorderen BTK. Plus at der stadig er nogle spøgelser fra fortiden angående Holden Ford, som mangler at blive udforsket nærmere.

    Var sæson 2's største problem ikke, at der var alt for meget fokus på agenternes privatliv frem for det, som de fleste nok så serien for: seriemorderne, deres psykologiske spil og efterforskningen?

    Jeg mener... okay, hun er lesbisk, we get it. Og den måde Bill Tench' privatliv og adoptivsøn blev viklet ind i seriemorderhistorien virkede også en anelse søgt.

    Det var også lidt synd, at der næsten udelukkende var fokus på Atlanta-mordene.

    Jeg synes nu, at det fungerede ret godt med at integrere Bill Techs plejesøns traumer i handlingstrådende angående de forskellige seriemorder-sager.

    Samtidig fungerede det også godt ift at skildre, hvor meget privatlivet kommer til at lide under det arbejde som Bill har og som derved på en måde i overført betydning manifesterer sin ondskab i selv det umiddelbart allermest uskyldige - nemlig hans søn.

    Mht. Wendy Carr og hendes privatliv så synes jeg også, at det havde sin berettigelse ift temaet om identitet og det at skulle manøvrere rundt i en verden, hvor det at være homoseksuel stadig blev betragtet som noget unormalt eller ligefrem afvigende og farligt.

    Hvis man sætter det op imod jagten på teamets kamp for at fange seriemodere - farlige afvigende mennesker - så opstod der en ret interessant kontrast,  som jeg synes var godt de valgte at fokusere på netop for at understrege en pointe om, at en persons seksualitet naturligvis ikke skal sidestilles med det at være voldsmand, morder osv.

    NightHawk26-10-20 18:38

  • ★★★★0

    så opstod der en ret interessant kontrast,  som jeg synes var godt de valgte at fokusere på netop for at understrege en pointe om, at en persons seksualitet naturligvis ikke skal sidestills med det at være voldsmand, morder osv.

    Enig, men jeg synes, at der blev dvælet lige rigeligt ved det - og alt det med hendes forhold til en ældre professor og deres forhold bla. bla. var vel næppe så vigtigt overordnet?

    Men ja, BTK og den psykologiske efterforskning var også det, jeg så mest frem til i 3. sæson...

    chandler7526-10-20 18:38

  • ★★★★0

    Jeg havde nok ikke ønsket en serie ala "X-Files", hvor man vel stort set ikke kender noget til hovedpersonernes privatliv, men her tager det overhånd, synes jeg.

    chandler7526-10-20 18:40

  • ★★★★0

    Enig, men jeg synes, at der blev dvælet lige rigeligt ved det - og alt det med hendes forhold til en ældre professor og deres forhold bla. bla. var vel næppe så vigtigt overordnet?

    Men ja, BTK og den psykologiske efterforskning var også det, jeg så mest frem til i 3. sæson...

    Det med hendes professor synes jeg faktisk var vigtigt da det, som jeg ser det, handlede om at vise magtforhold og kontrol i et forhold, hvilket blev ekstra interessant at følge, når så det blev sat  op imod selv samme magt og kontrol som et dominerende værktøj hos de forskellige seriemordere.

    Jeg synes det var en ret interessant parallel, som David Fincher fik lavet her. 

    NightHawk26-10-20 18:56

  • 0

    Anden sæson var ikke ligeså skarp som første, nej. Men stadig voldfed! Super ærgerligt hvis det allerede er slut nu =(

    Kunne ikke have sagt det bedre selv..

    MadMartigan26-10-20 20:38

  • 1

    En total nederen nyhed. Havde glædet mig til at gense de to første sæsoner forud for den 3. sæson. Nu skal vi til at leve med alle de uløste tråde. Øv!

    S. Rico26-10-20 21:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen