..kommer der en 4'er...jamen, der kan man bare se...
Det er uvist, hvornår 4. sæson af "The Mandalorian" kommer
4. sæson af "Star Wars"-serien har ikke officielt fået grønt lys af Disney endnu, men manuskripterne er allerede på plads.
Den 3. sæson af den succesfulde "Star Wars"-spin-off "The Mandalorian" blev afrundet tilbage i april.
Streaming-serien blev kickstartet i 2019 og gav lynhurtigt Lucasfilm og Disney blod på tanden. Således har vi siden da fået live-action-serierne "The Book of Boba Fett", "Obi-Wan Kenobi" og "Andor", og "Ahsoka", "Skeleton Crew" og "The Acolyte" er på trapperne.
Se også: Moovy TV: Bag om "Andor" med "Star Wars"-seriens skurke
Men 3. sæson af "The Mandalorian" sluttede på en måde, der fik mange fans til at spekulere over, om sæsonen mon ville stå tilbage som seriens punktum. Og vi ved allerede, at Dave Filoni skriver og instruerer en kommende "Star Wars"-film, der foregår efter "The Mandalorian", så seriens slutning har helt sikkert være et samtaleemne hos Lucasfilm.
Men Rick Famuyiwa, som både har skrevet, produceret og instrueret afsnit af "The Mandalorian", fortæller Deadline, at 4. sæson af "The Mandalorian" er på vej – han ved bare ikke, hvornår den kommer.
"Jeg ved, at Jon Favreau har skrevet manuskripterne," fastslår Famuyiwa, hvilket vi også rapporterede tilbage i februar. "Jeg ved, at Jon er spændt på at fortælle flere historier i det her univers, men vi må se, hvornår og hvordan det sker. 3. sæson var en fin kulmination på historien, men jeg er spændt på sæson 4. Den kommer helt sikkert."
Herunder kan I i øvrigt se Moovy TV's eget interview med førnævnte Favreau, som i sin tid skabte "The Mandalorian":