Efter kontroversielt tweet: "Roseanne" rebootes måske - uden Roseanne

Selvom Roseanne Barr er blevet lagt på is som følge af et kontroversielt tweet, ser det ud til, at serien måske alligevel kan fortsætte.

Tv-kanalen ABC havde efter Roseannes tweet meldt ud, at de ville lukke ned for rebootet af "Roseanne" – der indtil videre har været en overraskende succes med over 10 mio. seere pr. afsnit – men nu fortæller kilder tæt på kanalen, at man overvejer at reboote rebootet...

Det vil dog i så fald være helt uden Roseannes medvirken, og der skulle i stedet være planer om, at serien vil fokusere på den nu voksne datter Darlene, spillet af Sara Gilbert.

En eventuel genoplivning kan dog blive kompliceret af Roseannes tilknytning til serien, og afhængigt af hendes kontrakt kan det blive nødvendigt for ABC at købe hende ud. Roseanne udtalte efter sin tweet, at hun havde tryglet ABC om ikke at stoppe serien, som også har resulteret i, at 200 personer har mistet deres job.

Om Roseanne er interesseret i, at serien skal køre videre uden titelfiguren, må tiden vise.

Kommentarer

Efter kontroversielt tweet: "Roseanne" rebootes måske - uden Roseanne

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen