Engage! En heldig trekkie kan vinde en statistrolle i "Star Trek: Picard"

Make it so, kære fans!

Det er i den grad kommet på mode at tilbyde fans statistroller i film/tv-serier. Senest har Leonardo DiCaprio og Robert De Niro lavet en konkurrence, hvor præmien er en bitte birolle i Martin Scorseses kommende "Killers of the Flower Moon", og man kan sågar blive den heldige fan, der bliver ædt af en dinosaur i den næste "Jurassic World"-film.

Og nu har trekkies altså mulighed for at blive beamet ind i det 24. århundrede og om bord på den kommende sæson 2 af "Star Trek: Picard".

Det bekræftes på "Star Trek"-franchisens Twitter-side, hvor Patrick Stewart, som spiller ekskaptajnen Jean-Luc Picard i serien, fortæller, at vinderen af konkurrencen ikke blot får en statistrolle, men også kommer på en guidet tour på settet og møder Stewart personligt.

For at deltage skal man donere til en hjælpeorganisation her, som hjælper nordamerikanske borgere, der er blevet påvirket af coronavirussen.

Desværre er det kun amerikanske og canadiske fans, der kan deltage i konkurrencen, men hvis man er en tilpas ivrig, dansk trekkie kan man jo måske overveje at købe et hus i USA for at kunne deltage? Engage!

Kommentarer

Engage! En heldig trekkie kan vinde en statistrolle i "Star Trek: Picard"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen