Forest Whitaker vender tilbage som Saw Gerrera i "Rogue One"-spin-off

Den garvede skuespiller vender tilbage som den excentriske oprørsleder i serien "Andor".

"Star Wars"-karakteren Saw Gerrera har efterhånden optrådt på kryds og tværs i den fjerne galakse. Oprørslederen har medvirket i animationsserierne "Star Wars: The Clone Wars", "Star Wars Rebels" og "Star Wars: The Bad Batch" samt videospillet "Star Wars Jedi: Fallen Order".

De fleste "Star Wars"-fans husker dog nok især figuren fra "Rogue One: A Star Wars Story", hvor Oscar-vinderen Forest Whitaker portrætterede den lunefulde rebel, der spiller en vigtig rolle i oprørsalliancens spæde begyndelse. 

Nu vender Whitaker snart tilbage i rollen som Saw i den kommende "Star Wars"-serie "Andor" til Disney+.

Læs også: Optagelserne til første sæson af "Star Wars"-serien "The Book of Boba Fett" er i hus

Det afslørede kollegaen Stellan Skarsgård ("Chernobyl") for nylig i forbindelse med et interview i et svensk radioprogram. Skarsgård har landet en endnu unavngiven rolle i den nye serie, og han deler angiveligt mindst et par scener med Forest Whitaker i "Andor". 

"Andor" handler om oprørssoldaten Cassian Andor, der spiller en fremtrædende rolle i førnævnte "Rogue One: A Star Wars Story".

Diego Luna er naturligvis tilbage i den titulære hovedrolle i serien, som beskrives som en spion-thriller, der finder sted før begivenhederne i "Rogue One". 

På rollelisten optræder desuden Alan Tudyk, Genevieve O'Reilly, Denise Gough og Kyle Soller, og der er desuden rygter om, at Ben Mendelsohn og Jimmy Smits også vender tilbage i rollerne som hhv. Orson Krennic og Bail Organa.

"Andor" lander efter planen på Disney+ engang næste år. 

Kommentarer

Forest Whitaker vender tilbage som Saw Gerrera i "Rogue One"-spin-off

  • ★★3

    Saw him standing there….

    Thomas Fenger14-06-21 09:04

  • 0

    Nu hvor Saw Gerrera og Orson Krennic er med i serien, er min interesse for dette projekt steget gevaldigt. Det kunne også være interessant at se Galen Erso i serien, som Empirisk modsætning til Krennic. Han er en karakter der godt kunne bruge lidt mere kærlighed. 

    Mads4714-06-21 17:35

  • 0

    spin-off af en spin-off?

    h0iby14-06-21 18:10

  • ★★★★0

    Føj! Kommer der ikke snart en mili-serie hvori man som TIE pilot kæmper for fred og ro i galaksen?  (..køb nu bare Disney™, Kina!)

    ♥TIE-Fighter Collector's CD-ROM(1995) For evigt♥

    Gasivodo14-06-21 19:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen