"Game of Thrones"-forfatter skriver 5-årig kontrakt med HBO

Hele fem serier fra det populære fantasy-univers er på vej.

Fra at have være et globalt kulturfænomen i 2010'erne har der været stille omkring "Game of Thrones". Dog tyder meget på, at HBO ruster op til at overtage fantasy-verdensherredømmet med en række serier, der alle kommer til at foregår i samme univers. Dette understreget ved at få George R. R. Martin, forfatteren bag "A Song of Ice and Fire"-bøgerne og ophavet bag serien, til udvikle de nye projekter.

George R. R. Martin skulle efter sigende have sat sit navn på en otte-cifret aftale for at få HBO ind i kampen igen. Heriblandt med en serie baseret på Martins "Tales of Dunk and Egg"-noveller og "Wild Card"-bogserien, som en lang række andre forfattere også har bidraget til.

Læs også: "Game of Thrones"-stjerner får hovedrollerne i "The Last of Us"-serien

I forvejen er HBO ved at forberede "House of the Dragon", som omhandler de drageglade Targaryens. Planen er, at serien på 10 episoder får premiere til næste år og optages i England, men der er altså flere serier i støbeskeen. The Hollywood Reporter melder, at der er hele fem "Game of Thrones"-projekter på udviklingsstadiet.

Serierne er på udviklingsstadiet og har kun arbejdstitler indtil nu. Udover den allerede nævnte serie baseret på "Tales of Dunk and Egg" arbejdes der på én om Nymeria, grundlæggeren af House Martells rige, der finder sted tusind år før begivenhederne i "Game of Thrones".

I "9 Voyages" følges Lord Corlys Velaryon, aka The Sea Snake, og hans søfærd. En anden serie vil foregå i Flea Bottom, slumkvarteret i Westeros' største by, King's Landing.

Derudover er der tale om en animationsserie baseret på universet, hvor omdrejningspunktet endnu ikke er oplyst.

Kommentarer

"Game of Thrones"-forfatter skriver 5-årig kontrakt med HBO

  • 0

    Jeg vil håbe, at han når det hele, men med både høj alder og en stor kampvægt, så forbliver det altså et svagt håb. 

    Nickell27-03-21 16:51

  • ★★★★0

    Jeg vil ekstremt gerne se serierne om The Sea Snake og Nymeria. Det er enhver fans store våde drøm. The Sea Snake vil sikkert også have en gæsteoptræden i House of Dragon, som selvfølgelig også bliver en kæmpe begivenhed, når den kommer ud.

    Den om Flea Bottom er jeg mere lunken ved.

    Den allerede planlagte om Dunk and Egg har jeg heller ikke de store forventninger til. Der var efter min mening for lidt kød på historien i bogen. Men det kan selvfølgelig være, at de digter lidt videre og putter mere gods i serien.

    Den gode George Martin gider tydeligvis ikke rigtig skrive GoT bøgerne færdige, så derfor kaster han sig over andre projekter, som forekommer mere spændende end at side med skriveblokering.

    Jeg er begyndt at forberede mig på, at vi aldrig får den sidste bog at se.

    S. Rico28-03-21 11:44

  • 0

    Jeg er på :) Det er ikke så længe siden, jeg fik spist mig gennem de sidste par afsnit af serien, så er bestemt klar på mere fra dette univers.

    Ronni Pedersen 1-04-21 00:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen