HBO´s "Watchmen" får ikke en sæson 2

HBO har skrinlagt alle planer om en ny sæson, efter at seriens skaber, Damon Lindelof, fortalte, at han var uinteresseret i at lave flere afsnit.

Den første sæson af HBO's "Watchmen" endte med at blive en relativt stor succes for selskabet. Den blev rost af talløse tv-kritikere og er også blevet nomineret til adskillige prestigefyldte priser.

Men sæsonens sidste afsnit, der blev transmitteret i december, bliver tilsyneladende også seriens sidste afsnit. HBO's programchef, Casey Bloys, fortæller USA TODAY, at de gerne vil lave flere afsnit, hvis Damon Lindelof ("Lost", "The Leftovers") er klar på opgaven.

Men det er Lindelof åbenbart ikke. Over for USA TODAY siger forfatteren/produceren, at han har fortalt den historie, han gerne vil fortælle. Han har dog givet HBO grønt lys til at fortæstte serien uden ham om bord, men den tanke afviser førnævnte Bloys.

Tv-serien er baseret på Alan Moores tegneserie af samme navn, som foregår i en alternativ udgave af 1980'erne, hvor Nixon stadig er præsident og maskerede helte rumsterer iblandt os. Da en af dem slås ihjel, begynder de andre at optrevle en grufuld sammensværgelse.

I HBO's "Watchmen" følger vi både en række nye karakterer og flere af tegneseriens kendte figurer flere årtier efter forløbet i tegneserien.

Kommentarer

HBO´s "Watchmen" får ikke en sæson 2

  • ★★★★0

    Blev sæson 1 afsluttet, eller er den åben? 

    Bruce17-01-20 11:43

  • ★★★★★★0

    Blev sæson 1 afsluttet, eller er den åben? 

    Tænkte lige det samme. Mistede nærmest lysten til at gå i gang med den nu:-/

    T. Nielsen17-01-20 11:46

  • ★★★★★★0

    Tænkte lige det samme. Mistede nærmest lysten til at gå i gang med den nu:-/

    Jeg synes til gengæld at det er til at overskue, at se det.

    Jeg er ved at køre træt i The Blacklist, som nærmest kører i en uendelig limbo

    Wayne17-01-20 11:52

  • ★★★★★0

    Jeg fulgte lidt med fra sidelinjen, mens min kæreste så serien, og det så sgu godt ud. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke så med helt fra start, men uden at spoile noget: serien sluttede relativt åbent, men samtidigt på en facon, der også fungerer fint som punktum :-)

    The Insider17-01-20 11:58

  • ★★★★1

    Ok, tak for info! Den bliver måske "picked up" på et tidspunkt, hvor der er "lavvande" i flimmerkassen :)

    Bruce17-01-20 12:03

  • ★★★★★★1

    Jeg fulgte lidt med fra sidelinjen, mens min kæreste så serien, og det så sgu godt ud. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke så med helt fra start, men uden at spoile noget: serien sluttede relativt åbent, men samtidigt på en facon, der også fungerer fint som punktum :-)

    Takker....så tager jeg måske chancen alligevel. 

    T. Nielsen17-01-20 12:04

  • ★★★★★2

    No problemo, guys! Jeg skal i hvert fald se det hele, når den udkommer på 4K UHD. Jeg er til gengæld glad for, at der ikke kommer en sæson 2 - jeg kan simpelthen ikke overskue alle de her tv-serier, der bliver ved i en evighed :-D

    The Insider17-01-20 12:13

  • ★★★★★★1

    No problemo, guys! Jeg skal i hvert fald se det hele, når den udkommer på 4K UHD. Jeg er til gengæld glad for, at der ikke kommer en sæson 2 - jeg kan simpelthen ikke overskue alle de her tv-serier, der bliver ved i en evighed :-D

    Jeg er med dig hele vejen. Skal også se Watchmen - men det er vanvid, serierne bare aldrig stopper. :-)

    Wayne17-01-20 12:19

  • ★★★★★★1

    No problemo, guys! Jeg skal i hvert fald se det hele, når den udkommer på 4K UHD. Jeg er til gengæld glad for, at der ikke kommer en sæson 2 - jeg kan simpelthen ikke overskue alle de her tv-serier, der bliver ved i en evighed :-D

    Jeg ser også gerne at det er mini-serier. Men finder det også træls at føle jeg ser en halv film, læser en halv bog osv, hvis de stopper en serie i utide. Men netop længden afholder mig fra berømmede serier som The Sopranos og andre. Havde jeg været på fra starten, fint nok. Men her op baghjul...pyh!

    T. Nielsen17-01-20 12:45

  • ★★★★★3

    Jeg ser også gerne at det er mini-serier. Men finder det også træls at føle jeg ser en halv film, læser en halv bog osv, hvis de stopper en serie i utide. Men netop længden afholder mig fra berømmede serier som The Sopranos og andre. Havde jeg været på fra starten, fint nok. Men her op baghjul...pyh!

    Helt enig! Det er også derfor, det gør mig glad at høre Lindelof sige: "Hey, jeg har fortalt det, jeg gerne vil fortælle. Slut." Ikke bare klø på med en hulens masse overflødige, ekstra sæsoner. Der er sgu så mange serier allerede og så lidt tid... Jeg har allerede sagt en masse gange, at jeg er røget HELT af tv-sporet, og det er især, fordi der er så mange, og fordi de fortsætter i så mange sæsoner. Hvad nu hvis de pludselig aflives? Eller hvis de slutter med et GOT-agtigt antiklimaks af dimensioner? Men hvis man så venter på, at en serie slutter, og man hører, at den er sluttet ordentligt, så er der jo i mellemtiden også dukket 300 andre serier op, man bør opsøge...

    Nej, så holder jeg mig sgu hellere til en film. 90-180 minutter med start, midte, slutning, ja tak! :-D

    The Insider17-01-20 12:54

  • 1

    Jeg gider heller ikke de lange serier som bare fortsætter i en uendelighed. Så hellere se en serie som kører med en selvstændig historie for hver sæson, som Fargo og True detective

    1 angry man17-01-20 13:08

  • ★★★★★0

    Det er absolut den rette beslutning. Det Damon Lindelof havde på hjerte og det han ville fortælle blev fornemt afsluttet. Det var en fantastisk sæson og en værdig viderefortolkning af Watchmen. Jeg tænker at serien nok er lidt forvirrende i starten, hvis man ikke er bekendt med tegneserien, men hvis man har tålmodighed, så bliver spørgsmålene besvaret. Der er virkelig nogle fantastiske afsnit især i sidste halvdel af serien. Jeg kan kun stærkt anbefale serien, og jeg er glad for beslutningen om, at den ikke bliver malket med flere sæsoner, selvom at jeg måske også er lidt ærgerlig over, at der ikke er flere afsnit af en serie jeg nød så meget.

    Kruse17-01-20 13:14

  • 0

    "Watchmen" blev, i min optik, desværre mindre og mindre interessant, som serien nærmede sig sin slutning. Personligt havde jeg håbet på en sæson 2, hvor der måske var mere om samfundet og mindre af hvad de sidste par afsnit blev fyldt med. Men sjældent med så klar en udmelding, så det må roses.

    steadi17-01-20 13:17

  • ★★★★★★1

    Helt enig! Det er også derfor, det gør mig glad at høre Lindelof sige: "Hey, jeg har fortalt det, jeg gerne vil fortælle. Slut." Ikke bare klø på med en hulens masse overflødige, ekstra sæsoner. Der er sgu så mange serier allerede og så lidt tid... Jeg har allerede sagt en masse gange, at jeg er røget HELT af tv-sporet, og det er især, fordi der er så mange, og fordi de fortsætter i så mange sæsoner. Hvad nu hvis de pludselig aflives? Eller hvis de slutter med et GOT-agtigt antiklimaks af dimensioner? Men hvis man så venter på, at en serie slutter, og man hører, at den er sluttet ordentligt, så er der jo i mellemtiden også dukket 300 andre serier op, man bør opsøge...

    Nej, så holder jeg mig sgu hellere til en film. 90-180 minutter med start, midte, slutning, ja tak! :-D

    Film har også altid været mit fortrune. Må dog erkende, i forhold til min smag, at der efterhånden er mere at hente i en del serier. Fargo, True Detective, GoT og andre rammer mig vitterligt godt. Med til historien hører dog indrømmet også, at efter jeg har fået børn er det ofte nemmere at se et afsnit af en serie inden søvnen overtager, end en hel film. Når jeg endelig vælger film, så ender jeg også derfor ofte i den lettere ende. Har en del stående af film der muligvis kræver lidt mere. Men vælger den næsten aldrig:-/

    T. Nielsen17-01-20 13:44

  • 1

    Sæson 1 er nærmest så afsluttet som en historie kan forventes at være. Fint at der ikke kommer mere.

    -dut-17-01-20 16:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen