Jonathan Pryce skal spille Prins Philip i de to sidste sæsoner af "The Crown"

Netflix-serien "The Crown" er ved at forberede sine afsluttende sæsoner, og nu er Jonathan Pryce klar til at indtage det britiske kongehus.

Netflix' svindedyre prestige-serie, "The Crown", der omhandler dronning Elizabeth II og hendes britiske, royale familie, havde sidste år premiere på sin tredje sæson. En kommende fjerde sæson lider lige nu under forsinkelser grundet COVID-19, men det forhindrer ikke serieskaberne i at forberede femte og sjette sæsoner - sidstnævnte bliver i øvrigt seriens sidste.

"The Crown" sprang adskillige år frem mellem anden og tredje sæson, hvorfor karaktererne blev overtaget af nye skuespillere. Dette bliver også tilfældet mellem fjerde og femte sæson, og nu har serien fundet sin nye Prins Philip.

"Doctor Who"-skuespilleren Matt Smith indtog rollen som den unge hertug i de to første sæsoner, mens Tobias Menzies lige nu besidder rollen. Når serien rykker frem til de senere år i femte og sjette sæson, bliver det Jonathan Pryce, som kan sætte sig til rette i tronen.

BRITISKE HOFSKUESPILLERE 

Jonathan Pryce er nok bedste kendt for den originale "Pirates of the Caribbean"-trilogi og sin hovedrolle i Terry Gilliams "Brazil" fra 1985. Men den 73-årige skuespillere har haft nogle gode år på det seneste, hvor det blandt er blevet til kritikerroste roller i "Game of Thrones", "The Wife", "The Man Who Killed Don Quixote" og "The Two Popes", som også gav karrierens første Oscar-nominering.

Erstatninger til Dronning Elizabeth og Prinsesse Margaret, som lige nu spilles af Olivia Colman og Helena Bonham Carter, er også fundet. Deres roller overtages af henholdsvis Imelda Staunton, bedst kendt som den onde Dolores Umbridge fra "Harry Potter"-franchisen, og Lesley Manville ("Den skjulte tråd").

Fjerde sæson forventes trods restriktioner at få premiere på Netflix senere i år, mens femte og sjette sæson nok først lander 2021-2022.

Kommentarer

Jonathan Pryce skal spille Prins Philip i de to sidste sæsoner af "The Crown"

  • ★★0

    Interessant valg 

    Tiany13-08-20 17:26

  • ★★★★1

    hmm, høje hæle?

    KALD MIG: Britisk Royalist!?  ..meeeen Royal High..something Phillip er* sgu mere smal i fjæset!

    *Ikke død endnu..så vidt jeg ved ..med/uden.. Range Rover!

    Gasivodo15-08-20 23:54

  • ★★0

    hmm, høje hæle?

    KALD MIG: Britisk Royalist!?  ..meeeen Royal High..something Phillip er* sgu mere smal i fjæset!

    *Ikke død endnu..så vidt jeg ved ..med/uden.. Range Rover!

    ?

    høje hæle - tænker du hans højde.

    For Jonathan Price er ligeså høj som de andre 2, der har spillet Prince Phillip i The Crown.

    Tiany16-08-20 00:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen