No shit ;-)
Jo. Shit, det giver god mening, at erstatningerne er af en helt anden kaliber derovre, idet der er langt større beløb i luften og større maskinerier i gang.
Men vi snakker ofrene - altså de mennesker det er gået ud over - vel næppe firmaerne - produktionsselskaberne.
Snot for sig - og skidt for sig.
Jes Dorp, Frank Jensen m.fl. blev vel bare fyret på gråt papir - såvidt jeg kan huske så sagsøgte Jes Dorp Tv2 i stedet.
Zentropa havde vel også en sag, hvor Ålen bare stille og roligt forsvandt...
Kan du nævne selskaber hvor de har sagsøgt nogen, bagefter fyringen?
Altså, nu er det først og fremmest værd at huske på, at vores land har et befolkningstal svarende til blot én mellemstor by i USA, så for mig er det totalt logisk, at det ikke just vrimler med sager à la Spaceys unikke dom i det danske retsvæsen...
Fx er Danbreds multi-krænkende milliardærchef skyld i adskillige erstatningssager, men han sagsøges ikke af Danbred (endnu), fordi hans ugerninger betød ikke, at de måtte indstille selskabets produktionsapparat. Hvis han nu i stedet havde været den eneste person, der kunne betjene Danbreds kødhakkemaskine, som derfor var nødsaget til at blive udskiftet med en anden model, mens millioner af kroner og flere kollegaer røg ned i et sort hul, så havde piben (fuldt forståeligt - i hvert fald i min optik) nok fået en helt anden lyd.
Jeg kommer til at tænke på en unik sag fra sportens verden med min klub, Chelsea, som fyrede en af deres spillere, Adrian Mutu, i 2005, og derefter forlangte, at han udbetalte en stor del af sin transfer-pris i erstatning – 15,2 mio pund – fordi han havde taget kokain og derfor var blevet bandlyst fra sporten i en lang periode. Jeg synes måske selv, det var lidt hårdt (især fordi han - modsat Spacey - kun havde forbrudt sig mod sig selv), men dommen blev stadfæstet igen og igen og igen af flere forskellige retsinstanser. Og på sin vis kan jeg godt forstå det, fordi Chelsea havde brugt en masse penge på en ressource (altså, spilleren), som nu var totalt ubrugelig – og det var udelukkende spillerens egen skyld, og spilleren var bekendt med sin ugernings potentielle konsekvenser.
Men ærlig talt... jeg forstår slet ikke, hvorfor vi skal ud på det her semantiske sidespor spækket med retsprocedure-flueknepperi og firmapolitikker? Og hvad i alverden har Jes Dorp og Peter Aalbæk med sagen at gøre? Ud over at det bare mudrer diskussionen til. Sorry, men jeg bliver simpelthen så SINDSSYGT ked af al den her irrelevante udenomssnak og insisterende nuancering af forbryderes strafudmåling, at jeg får lyst til at lukke computeren og vandre til verdens ende.
Nu taler vi i stedet KUN om forretningsmæssige retningslinjer og millionbeløb, som i sidste instans er peanuts for både de involverede selskaber og individer, og alt det her tænker jeg i øvrigt, at ET LANDS DOMSTOL (OG et appelpanel) trods alt ved mere om end hr. og fru Facebook (nøjagtigt som det også er med vacciner osv.), og vi kommer så igen lysår væk fra sagens kerne – ofrene – for i stedet at finkæmme en dømt krænkers store (eller "tuff") straf i stedet for det, han er blevet straffet for, og dem han har forbrudt sig mod. Jeg fatter det ikke. Eller, jo, det gør jeg... folk har ganske naturligt en stærk tilknytning til Spacey, som er blevet oparbejdet gennem flere års tv- og film-kiggeri. Men Danbreds chef og Harvey Weinstein er blevet dømt på baggrund af lignende indicier, så hvor er forundringen over deres sagsforløb? Der ligger noget selvindsigt gemt et sted der, tænker (håber) jeg.
Nå, nu vil jeg gå en tur, og så tror jeg, jeg skipper resten af denne tråd, før jeg decideret mister min lyst til at leve.