Lækket billede fra "Star Trek: Discovery"-optagelserne afslører ikoniske rumvæsner

Optagelserne til "Star Trek: Discovery" er i fuld gang i Toronto, Canada, og den efterhånden syvende "Star Trek"-serie får tv-premiere senere på året.

Og selvom vi ikke ved meget om seriens overordnede plot, ud over at den foregår omtrent 10 år før Kirk og Spocks intergalaktiske eventyr i den allerførste "Star Trek"-serie, så har en tilfældig statist netop gjort os lidt klogere på sagen...

Canadieren Andrew Mackay uploadede nemlig et billede fra settet af en gruppe andre statister iført klingon-makeup, hvilket bekræfter, at den krigeriske race spiller en nøglerolle i den kommende serie.

Billedet blev hurtigt fjernet igen fra Instagram, men billedet spreder sig naturligvis med warp-fart på internettet...

"Star Trek: Discovery" har endnu ikke en fastlagt premieredato, men det er til gengæld stensikkert, at danske trekkies vil kunne fange serien herhjemme på Netflix.

Kommentarer

Lækket billede fra "Star Trek: Discovery"-optagelserne afslører ikoniske rumvæsner

  • ★★★★★★0

    De er da noget re-designet??? Det er 3. gang man laver om på deres udseende ??

    davenport12-02-17 16:53

  • ★★★★★0

    De er da noget re-designet??? Det er 3. gang man laver om på deres udseende ??

    Well, egentlig har de været igennem en hulens masse redesigns i årenes løb - ikke mindst mellem TOS og spillefilmene, naturligvis. Men jeg har det egentlig okay med ændringen. Kostumerne sparker røv, og hvem ved? Måske er der en "underrace" af særlige klingons, som vi bare ikke har mødt endnu? Det vigtigste er, at farven og "panden" ser rigtig ud. Det er dog liiidt spøjst med ørerne... de ligner lidt dark elves!

    The Insider12-02-17 16:56

  • ★★★★★★1

    Faktisk ja :) Men hvis de havde kaldt dem Kludderians, så kunne de godt ha snydt mig. Så ikke sådan lige en klingon per se på billedet. Men det er fint med nytænkning. Håber der er andorians med. Dem kan jeg nemli godt lide!

    davenport12-02-17 16:59

    Det ville give god mening med seriens tidsalder in mente - er spændt!

    The Insider12-02-17 17:05

  • ★★★0

    De er da noget re-designet??? Det er 3. gang man laver om på deres udseende ??

    Så kan man jo kende forskel på dem...... tror jeg.

    MOVIE100012-02-17 17:07

  • ★★1

    Det ville give god mening med seriens tidsalder in mente - er spændt!

    Det klingon godt i mine ører ;) 

    Thomas Fenger12-02-17 17:14

  • ★★★★★★0

    Er der egentlig noget lore imellem First Contact, Enterprise og TOS? Altså forudlæggende historie om hvad der er sket i den tid?

    Altså Cochran siger hej til Vulcans, de blander sig lidt for meget og så er vi pludselig flyvende rundt i galaksen.

    davenport12-02-17 17:21

  • ★★★★★1

    Er der egentlig noget lore imellem First Contact, Enterprise og TOS? Altså forudlæggende historie om hvad der er sket i den tid?

    Altså Cochran siger hej til Vulcans, de blander sig lidt for meget og så er vi pludselig flyvende rundt i galaksen.

    Jeg har faktisk en fed bog om netop dén tid, som jeg desværre ikke har fået gennemlæst endnu (men den ligger på et fint, lille "sølvbord" af plastik, og George Takei læser lidt op fra bogen, når man trykker på en knap på toppen :-D ). Men nej, der findes flere bøger om de tidsperioder, men bøger bliver ikke betragtet som canon. Men jeg synes egentlig, de meget godt kommer rundt om den periode i Enterprise - og i 4. sæson skabte de jo et fint bindeled mellem dén periode og TOS.

    Men derfor er det også en spændende periode, Discovery tager hånd om. Stadigvæk ikke HELT så civiliseret, som de er i TOS (og slet ikke i forhold til TNG). Jeg var i første ombæring lidt skeptisk, men min optimisme er vokset de seneste måneder...

    The Insider12-02-17 17:40

  • ★★★★★★0

    Ja, der er helt sikkert mulighed for fede afsnit. Jeg havde dog personligt håbet på en serie endnu længere fremme, hvor tidsspørgsmålet var mere fremtrædende. Elsker de afsnit der stikker ud, fx. når der rejses i tid og alternative tidslinjer. Men der er der jo stadig mulighed for her, så jeg glæder mig vel egentlig bare :)

    davenport12-02-17 17:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen