Er det fan lir, at TNG karakterne er med eller giver det reelt mening og tilføjer noget til historien i Picard?
LeVar Burton vender tilbage som Geordi La Forge i 2. sæson af "Star Trek: Picard"
Endnu en gammel "Star Trek"-kending vil dukke op i næste sæson af "Star Trek: Picard".
Det er blot få dage siden, at den 1. sæson af "Star Trek: Picard" blev rundet af efter 10 afsnit. Herhjemme kan serien ses via streaming-tjenesten Amazon Prime Video.
I serien er Patrick Stewart tilbage som den retskafne rumskibskaptajn Jean-Luc Picard, som han spillede i syv sæsoner af "Star Trek: The Next Generation" (1987-1994) samt fire "Star Trek"-spillefilm.
Og det er allerede kommet frem, at Whoopi Goldberg vender tilbage som bartenderen Guinan i næste sæson af serien, og "Star Trek: The Next Generation"-skuespillerne Jonathan Frakes, Brent Spiner og Marina Sirtis dukkede op i 1. sæson som hhv. Riker, Data og Troi.
Læs også: Patrick Stewart læser Shakespeare højt for at berolige folk under pandemien
Og endnu en hovedperson fra "Star Trek: The Next Generation" dukker op i seriens sæson 2: den blinde maskinmester Geordi La Forge, som i serien var iført et avanceret visir, der gjorde det muligt for ham at se.
LeVar Burton fortæller Entertainment Tonight, at han netop nu er ved at forhandle sin kontrakt på plads med CBS, der producerer serien. Og Burton giver også fans håb om at se seriens andre skuespillere inden for nærmeste fremtid:
"I kommer til at se os alle sammen. Nok ikke på samme tid, men man skal aldrig sige aldrig."
Optagelserne til den 2. sæson af "Star Trek: Picard" skulle være gået i gang her til sommer, men produktionen er sat på pause på grund af coronavirussens udbrud.