Marvels "Loki"-serie får premiere til sommer

Den snedige halvgud bringer kaos til Disney+ hen over sommeren.

Med to afsnit tilbage er "WandaVision" ved at nå sin ende på Disney+ som det første MCU (Marvel Cinematic Universe)-projekt, siden "Spider-Man: Far From Home" udkom i 2019 og i øvrigt afsluttede MCU's såkaldte 'tredje fase'.

Allerede i næste måned kan vi se frem til "The Falcon and the Winter Soldier", og nu melder Marvel ud, at den næste serie i rækken, som bliver "Loki", får premiere til sommer.

Helt præcist lander "Loki" på Disney+ den 11. juni med ugentlige afsnit. Det blev afsløret ved et Q&A-panel i Los Angeles, hvor Marvel-produceren Kevin Feige deltog.

LÆS OGSÅ: FØRSTE BILLEDE FRA "LOKI" AFSLØRER, HVORNÅR MARVEL-SERIEN FOREGÅR

Med "WandaVision" og de kommende "Spider-Man"- og Doctor Strange"-film har Marvel åbnet op for brugen af multiverses og alternative tidslinjer/dimensioner, hvilket også er, hvad "Loki" vil gøre brug af.

Handlingen udspiller sig efter begivenhederne i "Avengers: Endgame", hvor fortidens Loki har fået fat i den såkaldte tesseract-terning og dermed har kunnet bevæge sig ind i andre tidslinjer og dimensioner.

Tom Hiddleston, der har spillet rollen som Thors halvbror siden den første "Thor" fra 2011, vender tilbage i rollen, mens blandt andet Owen Wilson også dukker op. I kan i øvrigt se en teaser til serien her.

Kommentarer

Marvels "Loki"-serie får premiere til sommer

  • 0

    Voldsomt imponerende, at Disney med Wandavision, Falcon and Winter Soldier og nu Loki, reelt indtil sommer hver uge kan levere et afsnit, som i en normal verden, ville være kaffemaskine-snak-værdig.

    steadi25-02-21 13:41

  • 0

    Så er den da blevet udskudt et par uger. Er helt 100 på at der tidligere har været annonceret at den skulle starte midt/slut maj. Men pyt, så længe den ikke er udskudt mere, så går det nu nok :-)

    Nagash26-02-21 20:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen