Michael Scott er ude for en toilettragedie i hidtil uset scene fra "The Office"

Serien der bare bliver ved med at give...

Det er snart 10 år siden, at hitserien "The Office" lukkede og slukkede for kontoret. Ikke desto mindre er seriens popularitet stadig enorm, og en evigt voksende fanbase streamer serien på livet løs.

Herhjemme har vi rig mulighed for at se serien, hvor den både kan findes på "Netflix", "Viaplay", "Prime Video" og "HBO Max".

Læs også: Ny bog hævder, at Steve Carell ikke havde lyst til at forlade "The Office"

Noget anderledes ser det dog ud i USA. Her er serien kun at finde på streamingtjenesten Peacock. Til gengæld uddeler Peacock jævnligt gaver, som kommer os alle til gode.

Således har streamingtjenesten netop lanceret deres superfan-episoder med hidtil usete scener og en lang række andet bonusmateriale, og i den forbindelse har de smidt en helt ny og hidtil uset introsekvens fra seriens fjerde sæson online.

I scenen, som kan ses nedenfor, har kontorets chef, Michael Scott (Steve Carell) et heftigt uheld på toilettet, hvilket driver ham til at opfinde (endnu) en ubrugelig tingest. 

"The Office", som er baseret på den britiske serie af samme navn, løb over skærmene fra 2005 til 2013, men selv i 2020 flere år efter sin afslutning var serien årets mest streamede tv-serie med hele 57 milliarder(!) streamede minutter. Skulle man have lyst til at se eller gense serien, er der som sagt rig mulighed for at finde den på en streamingtjeneste nær dig.

Kommentarer

Michael Scott er ude for en toilettragedie i hidtil uset scene fra "The Office"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen